Overvej at opdele landbrugsuddannelsen i en faglig linje og en ledelselinje, foreslår chefkonsulent.
Sidst chefkonsulent Marlene Ibsen, Gefion, skulle hjælpe en kunde med at ansætte en leder til en større bedrift, manglede der ansøgere med ledelseserfaring.
»Der var mange ansøgere med flotte faglige resultater, men det kneb med at også havde erfaring omkring ledelse,« forklarer hun.
Hun mener, det er en fejl, at mange elever på landbrugsskolerne stopper som »faglært landmand.« Hun anbefaler i stedet, at de fortsætter og tager uddannelsen til agrarøkonom, fordi de så er klædt bedre på omkring ledelse.
»Vi kommer til at mangle folk med både faglige og ledelsesmæssige kompetencer i erhvervet,« understreger hun.
Hun mener, man skal sætte ind med kampagner senest i gymnasiet for at lokke flere unge til at tage en ledelsesuddannelse inden for landbruget.
»Der er mange job i svinebranchen og i følgeerhverv, hvor der er rigtig gode karrieremuligheder, men det er der ikke mange, der er klar over,« siger chefkonsulenten.
Hun foreslår at dele landbrugsuddannelsen op i to spor, så den både appellerer til de fagligt interesserede og til de ledelsesmæssigt og økonomisk interesserede unge.
»På den måde er det lettere at sælge uddannelsen til for eksempel gymnasieelever,« mener Marlene Ibsen.
Succes med denne strategi kræver, at hele branchen bakker op.
»Skolerne kan ikke klare det alene,« fastslår Marlene Ibsen.
