I et indlæg her i avisen 20/4 beskriver gårdejer Ole Krogh Jensen, hvordan han vil blive berørt af loven om randzoner, der skal beskytte vores vandmiljø.
Ole Krogh Jensen er godt inde i sagerne, men hans indlæg er alligevel præget af nogle myter, som jeg gerne vil mane i jorden.For det første skriver han, at han vil miste 10 procent af sit dyrkbare areal, når randzoner træder i kraft. Jeg kan berolige Ole Krogh Jensen med, at sådan vil det ikke gå. Hvis randzonerne overstiger fem procent, kan en landmand nemlig få dispensation.
For det andet skriver han, at randzonerne vil betyde, at offentligheden får adgang til halvdelen af hans have. Her kan jeg oplyse, at der stadig er klare regler for at beskytte privatlivet, og det ændrer randzoner ikke på.
Endelig skriver Ole Krogh Jensen, at randzonerne bliver indført i ”det såkaldt bæredygtige miljøs navn, der næsten former sig som afgudsdyrkelse”. Her må jeg bare slå fast, at randzoner intet som helst har at gøre med guder eller afguder.
Blandt eksperterne er der bred, faglig enighed om, at det er nødvendigt at forbedre det danske vandmiljø, og at randzoner er den bedste og mest effektive måde at gøre det på. Det var derfor, at den tidligere regering besluttede randzonerne, og den nuværende regering holder fast.
Vi har i Danmark allerede under den tidligere regering forpligtiget os til at reducere kvælstofudledningen med 19.000 tons i vandmiljøet frem til 2015. Det løfte skal indfris, og indtil nu er ingen kommet med mere effektive løsninger end randzonerne.
