Der skal være økonomi i bælgsæd

Man skal nøje overveje, om man kan opnå en god økonomi ved at dyrke bælgsæd.

Omkostningen til udsæd er høj i forhold til korn. Derfor skal man være sikker på, at marken, man tilsår, er i den rette stand til at levere et fornuftigt udbytte, siger planterådgiver Mads Juul, ØkologiRådgivning Danmark.

Man skal derfor betragte bælgsæd som en højværdiafgrøde, og den bør som minimum præstere et bruttoudbytte på 10.000 kr./ha. Med et prisleje i ærter og bønner på 320 kr./hkg vil det modsvare et udbytte på godt 32 kr. hkg./ha. Det vil de fleste år være muligt at indfri den udbytteforventning, hvis man placerer afgrøden på egnede jorder.

Hestebønner trives bedst på lerjord og ærter på mellemjord. På sandjord kræver alle bælgplanter vanding. Lupiner, der ligger i prislejet omkring 370 kr./hkg kræver et udbytte på 27 hkg/ha for at indfri forventningen.

Det er tvivlsomt, om det er muligt at opnå det udbytte i gennemsnit. Med de udbytter, vi har set i de sidste år, vil det være mere realistisk at forvente 20-25 kr. hkg/ha over årene.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle