Et omfattende samarbejde og en god udnyttelse af maskinerne er med til at sikre en god økonomi.
"Økonomien er det vigtigste. Vi skal ikke arbejde gratis, og det skal ikke gå stærkere, end at vi kan følge med."
Sådan siger Peter Sivertsen, der er økologisk mælkeproducent på en gård i Osted.
"Vi skal ikke arbejde os selv ihjel. Der er mange, der gerne vil låne os penge, men jeg har ingen ambitioner om at blive stor."
"Jeg har fra starten haft den holdning til økologi, at der skal være penge i det, men efterhånden er jeg blevet økolog med hjertet. De gode ting ved økologien mere end opvejer de mange udfordringer, der er ved at være økolog," siger han.
At økonomien er i orden er der ingen tvivl om. De har i flere år haft et resultat før skat på 700.000 kr., og det resultat er over de sidste to år fordoblet.
80 rundvisninger om året
At økonomien grundlæggende er i orden, har til gengæld givet Peter Sivertsen mulighed for at gøre nogle ting, som han måske ellers ikke ville have gjort, som for eksempel at købe malkerobotter eller at have en god bemanding.
"Vi er to ansatte og mig selv. Det giver den luksus at kunne holde fri og være sammen med familien. I år har vi planer om tre ugers ferie."
Peter Sivertsen er også meget engageret som vært for Åbent landbrug. Ud over de uanmeldte gæster, der kommer i ugens løb, kommer der hvert år op mod 80 grupper på besøg på Mannerup Møllegård. Det tager et par timer for hver rundvisning.
Da LandbrugsAvisen var på besøg, havde han for eksempel besøg af fire skolepiger fra København, som gerne ville stille ham nogle spørgsmål i forbindelse med et projekt om økologisk landbrug.
Ud over at han kan lide at vise rundt og fortælle, ligger det ham meget på sinde at have et godt forhold til naboer og det omgivende samfund.
Økologiske udfordringer
En af udfordringerne som økologisk mælkeproducent er, at produktionen i høj grad er baseret på græs.
"Der er ikke rigtig tradition for at dyrke græs til køerne her på Sjælland. Græs giver for lidt, men det er motoren i økologisk mælkeproduktion," siger Peter Sivertsen.
Efter at han har investeret i malkerobotter, er det også en udfordring at få dem til at fungere sammen med afgræsning.
Som økolog er det vigtigt at have jord nok, men med jordpriser på 200.000 kr. pr. hektar lægger det en dæmper på lysten til at købe mere jord.
"Vi skal bare have jord nok," siger Peter Sivertsen.
Det er indtil videre lykkedes ganske godt. De har 107 hektar plus 130 i forpagtning inklusiv 30 hektar eng og overdrev. Det er tilmed så heldigt, at det ligger inden for en afstand på et par km fra Mannerup Møllegård.
"En anden udfordring ved at være økologisk mælkeproducent er, at der er mere arbejde i marken. Vi laver selv det meste af markarbejdet i samarbejde med fire-fem andre landmænd."
Samarbejder
med andre landmænd
En vigtig del af samarbejdet gælder græsmarkerne.
"Vi har fælles maskiner, blandt andet rive, vogn og slåmaskine, så når vi skal ensilere, behøver maskinstationen kun at komme med en snitter og en gummiged. Til gengæld har vi tilsammen så store arealer, at vi kan få maskinstationen til at komme hos os først. Det fungerer rigtig godt."
"Vi afregner samarbejdet til maskinstationstakst, men det går næsten i nul rent økonomisk omkring græshøsten."
Endvidere har Peter en gyllevogn, som han blandt andet lejer ud til svinefolk. Peter Sivertsen forudser, at de efter 2011 skal til at nedfælde al gyllen, og så vil det være nærliggende at gå sammen om at købe det nødvendige udstyr.
Udnytter
maskinerne 100 procent
Han har en plov sammen med tre andre landmænd, og de samarbejder om at så markerne til.
Der er også et vist samarbejde omkring høsten. Han har en gammel mejetærsker, der kan klare at høste ca. 70 hektar, og resten lejer de til, men han overvejer at købe en ny mejetærsker sammen med en anden landmand.
"Samarbejdet gør, at vi kan udnytte maskinerne hundrede procent, og at maskinerne er relativt nye. Vi har for eksempel kun to traktorer, som til gengæld hver kører 1.000 timer om året," siger Peter Sivertsen. Han kan i øvrigt også låne en traktor med frontlæsser efter behov.
Ud over samarbejdet omkring maskinerne køber de frø og såsæd sammen.
To malkerobotter
1. oktober sidste år købte han to malkerobotter af mærket DeLaval. Han investerede ikke i malkerobotterne for økonomiens skyld, men på grund af helbredet.
"Malkerobotterne er en direkte udgift, men mine arme kunne ikke holde til at malke mere, så vi valgte at købe malkerobotterne alligevel," siger Peter Sivertsen.
"Allerede da vi lagde om til økologisk drift i 1999, overvejede vi at investere i malkerobotter, men jeg turde ikke. Nu er teknikken i orden, og det er gået bedre end forventet med indkøringen."
"Jeg går ikke efter den højeste mælkeydelse for enhver pris. I stedet for at købe dyr mælkekvote har jeg for eksempel sparet på kraftfoderet i perioder. Det har gjort, at jeg har kunnet holde mig inden for kvoten, uden at økonomien er blevet ringere af det. Det kunne da være sjovt at få en højere ydelse, men der skal være harmoni i det."
Selv om det er gået godt med indkøringen, er mælkeproduktionen endnu ikke helt på toppen, blandt andet fordi en del af de ældre køer blev sat ud i forbindelse med overgangen til robotmalkning.
For at få en bedre udnyttelse af malkerobotterne overvejer Peter Sivertsen at søge om en udvidelse fra 130 til 150 køer, men han vil ikke søge, før han er sikker på, hvordan malkerobotterne virker sammen med afgræsning.
Optimist
Peter Sivertsen er optimist med hensyn til fremtiden.
"Jeg vil gerne opfordre flere landmænd til at lægge om til økologi. Nu er der fornuftige priser for mælken, og der er også penge i det for planteavlerne. Det handler mere om at forædle og få en højere pris for varerne, end at blive stor."
"I 1990 fik jeg tre kr. pr. kg for konventionel mælk. Mælkeprisen har i mellemtiden været helt nede på 2,15 kr. Nu er prisen for konventionel mælk kommet op på tre kr., og derudover får vi 62 øre i økotillæg, men vi skal nok vænne os til større udsving i priserne i fremtiden," siger Peter Sivertsen.
