Det er vigtigt at finde nye kvaliteter

Henrik Høegh mener, man skal udvikle danske produkter på smagsområdet.

Selv om man taler om masseproduktion af fødevarer i Danmark, har danske fødevarer på mange eksportmarkeder været markedsført som specielle kvalitetsprodukter. Både når det gælder fødevaresikkerhed og miljøhensyn. Men de kvaliteter er der ifølge tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) efterhånden mange, der kan levere.

"Nu må vi videre og finde nye kvaliteter for at skille os ud," siger han.

Smag skal udvikles

Henrik Høegh mener, at smag er et vigtigt område at produktudvikle på.

"Jeg tror, vi skal gøre mere ud af smagsvarianter. Vores gastronomer er verdensberømte på det, nu må vi se at udvikle produkterne," siger han.

Han peger på, at nye smagsvarianter findes både i gårdbutikker og i Arlas produkter.

"Det er ikke et spørgsmål om masseproduktion eller ej, men om produktudvikling," siger han.

Og rammerne er vide.

"Arla producerer ost med høduft, så der er virkelig mange muligheder," påpeger han.

Giv økologien gas

Henrik Høegh glæder sig over, at økologien er i vækst.

"Den skal virkelig have gas," siger han.

Han understreger, at vi er gode til mælk og svin, men de produktioner, der ligger mange arbejdstimer i, halter vi bagefter med og må importere.

"Vi skal udvikle nogle teknologiske løsninger på det felt," mener han.

Satte Madkulturen i søen

I sin ministertid var Henrik Høegh med til at sætte gang i organisationen Madkulturen, der fokuserer på at styrke mad og at styrke udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle