Det gavner ikke klimaet, at vi fylder mindre

Det kan godt være, at landbruget kommer til at fylde mindre, men så er det på grund af ørkenspredning i verden og ikke, fordi danske landmænd skal skære drastisk i arealerne.

Sådan lyder det fra Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer. Hans reaktion kommer efter, at Christian Ibsen, direktør i klimatænketanken Concito, i sidste uges LandbrugsAvisen talte for, at »fremtidens landbrug skal fylde meget mindre« af hensyn til miljø og klima.

Klimadirektøren taler varmt for at spise mindre kød og skifte til mere plantebaseret mad. Han tror ikke, at landbrugsfri mad, produceret i tanke, tager over lige straks, men forudser store omvæltninger i den globale efterspørgsel på fødevarer. Selv om den danske husdyrproduktion har en vigtig berettigelse i at have lavt klimaaftryk sammenlignet med andre lande, mener han, man skal understøtte udviklingen i retning af mere planterig diæt. Ellers risikerer man, at omstillingen på det område løber uden om Danmark, som han skriver.

Græssende dyr gavner

Thor Kofoed mener, at Christian Ibsen overser flere ting.

»Man kan ikke bare fjerne græssende dyr - så skaber man endnu mere ørkenspredning i verden. Dyrene har derudover stor betydning for biodiversiteten«, siger han.

Samtidig peger han på, at det tog 30 år for økologi at slå an.

»Sådan går det nok også med reaktormad. Jeg regner med at spise kød, sovs og kartofler resten af min levetid«, siger han.

Desuden er der ikke langvarige studier af næringsværdien i landbrugsfri mad fremstillet i tanke af bakterier, vand og energi, og derfor er det lidt dristigt at satse meget stort på dette lige nu, påpeger han.

»Man kan godt forbyde kødproduktion, men får forbrugerne et frit valg, tror jeg ikke, de vælger syntetisk madpulver lavet i tanke på en fabrik. De fleste vil foretrække naturligt produceret mad«, siger han.

Dansk effektivitet

Ifølge Thor G. Kofoed skal man være varsom med at bremse kødproduktionen herhjemme.

»For hver hektar, vi bruger på kød- og mælkeproduktion, skal man måske bruge to hektar til at lave det samme et andet sted i verden. Det er ikke fornuftigt på nogen måde. Klimapolitikken bør bero på, at man laver mest muligt, hvor det er klimamæssigt rentabelt«, siger han.

Konstant udvikling

Skal landbruget så fortsætte i samme rolle som hidtil?

»Altså, vi har meldt os ind i kampen og er klar til at tage lavbundsjorder ud af dyrkning for at få klimaeffekter. Der er ikke nogen i samfundet, der er mere innovative end bønder. Vi ændrer hele tiden rolle ved at udvikle dyrkningsform, teknologi og meget andet. I 2050 høster vi 20 ton hvede pr. hektar uden pesticider, hvis udviklingen fortsætter som i dag. Det resulterer også i, at vi kommer til at producere mere mad på et mindre areal«, siger Thor G. Kofoed.

Direktør Christian Ibsens indlæg kunne læses i LandbrugsAvisen 2. februar.