Det handler om at tro på det

Svend går rundt og leder efter en osteklokke i køkkenet på Skovbøllinggaard. »Jeg må indrømme, det ikke er her, jeg bruger det meste af tiden,« siger Svend og griner. Svend Nygaard er 30 år og er en af de få unge landmænd, der har fået lov til at overtage en bedrift. Svend har været målrettet, sparsommelig og fornuftig, og med en opsparing på en mio. kr. på bankkontoen lykkedes det ham at overtale banken til at låne ham de sidste penge til hans store drøm – at blive gårdejer.

Han overtog nøglerne til gården 21. april i år, og siden da er det meste af tiden gået med at få styr på overtagelsen, men indretningen af hjemmet har han overladt til kæresten Solvej. På bedriften har han 200 køer og dertilhørende 100 hektar ejet jord og 100 hektar forpagtet jord.

Kæresten har været vigtig

Og netop kæresten har været en vigtig del af processen for Svend.

»Jeg vil råde folk, der skal etablere sig, til at have fundet den rette, inden de går ind i det. Jeg ville nødig have været i gang uden hende. Jeg er en arbejdshest, og hvis ikke der var en, der sagde, ’nu kommer du ind’, så havde jeg slidt mig selv ned ude i stalden,” siger han.

Kæresten Solvej er selv vokset op på en gård og forstår, hvad det kræver at være gårdejer. Svend har også nydt godt af sin fars gode råd. Han er selv landmand og har hele tiden stået på sidenlinjen med gode råd.

Inviterede rådgiver

ud på gården

Svend har hele tiden haft løbende dialog med banken. Han har før været igennem møllen med forhandlinger om gårdkøb uden held. Men hvorfor gik det godt denne gang?

»Det er blandt andet på grund af den erfaring, jeg har fået igennem årene. Jeg har hele tiden arbejdet efter at skulle lære noget nyt og udvikle mig. Jeg har været udsendt med forsvaret, på udveksling i Australien og arbejdet på et mejeri, så jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg har også udviklet mig personligt, og det har banken kunnet se. Hver gang jeg har været i banken, har jeg fået noget med derfra. Jeg har fået at vide, hvad jeg manglede for at kunne købe en gård. Jeg har været meget stærk i min tro og vidst, at jeg ville lykkes med det her,« fortæller Svend med stolthed i stemmen.

Mens forhandlingerne stod på, inviterede han sin bankrådgiver med ud på gården, så han kunne se, hvilke investeringer der skulle gøres i fremtiden, og det gav pote, fortæller Svend, og opfordrer samtidig kommende førstegangskøbere at gøre det samme.

På gården skal der i fremtiden investeres i renoveringer. Flere af bygningerne trænger til en kærlig hånd, og underlaget hos malkekøerne skal skiftes. Derudover skal Svend sælge ud af mange af maskinerne og regner med at kunne tjene lidt penge på det. Der er også planer om et nyt stuehus, men Svend og Solvej har ikke travlt.

LandboUngdom gav hår

på brystet

Svend bestrider også formandsposten i LandboUngdom, og det fortsætter han med, men ikke på fuldtid. Tiden som formand har givet ham hår på brystet. Svend fortæller, at han før i tiden var genert og dårlig til at tale med andre om tingene, men det har han lært som formand. Det var tidligere formand for LandboUngdom Johanne Marie Laursen, der opfordrede Svend til at sige ja til stillingen som formand.

»Hun sagde, ’Svend, lige meget hvor meget du tænker over det, så føler du ikke, du er klar.’ Det kan man lede lidt over til det her, for du bliver aldrig hundrede procent sikker. Men når dine omgivelser siger, du er klar, så er der nok noget om det. Jeg har brugt mine omgivelser rigtig meget. Det er utrolig vigtigt, at man får snakket det igennem. Hvis alt går vel, så skulle jeg gerne leve af det her de næste 30-40 år, og så er det bare endnu mere vigtigt, at man vælger rigtigt første gang.«