Det har været en positiv proces

Konkurs er ikke lig med, at bedriften får lov at falde fra hinanden. Sådan lyder det fra Thomas Holch Andersen, der er svinerådgiver i AgriNord. Sammen med kollegaen Anders Rold er han sat ind som driftsleder i svineproduktionen omkring Esper Goul Jensens konkursboer Goul A/S og Brøndum Produktion A/S, indtil bedrifterne er solgt.

De to har begge tidligere erfaring som driftsledere og har kunnet gå ind fra første færd og motivere medarbejderne, ligesom det er dem, der tager sig af de praktiske ting i hverdagen.

Forståelse fra kreditorer

»Der er helt klart en forståelse for, at driften skal køre videre. Og selvom det er en konkurssag, hvor kreditorerne har penge i klemme, har det været positivt at mærke, hvordan de har spillet med i processen. Der er forståelse for, hvis der skal bruges penge, for at bedriften kan fortsætte som hidtil,« siger han.

Begge har været inde over andre konkurssager, og her har oplevelsen været den samme. Samtidig pointerer Thomas Holch Andersen, hvor vigtigt det er, at den konkursramte landmand spiller med i processen.

»I sidste ende handler det jo om, at aktiverne skal holde deres værdi, så de tjener mest ind til boet. Og generelt har vi faktisk haft et godt samspil med de tidligere ejere, hvis der var noget praktisk, de kunne være behjælpelige med,« siger han.

pje@landbrugsavisen.dk

cjj@landbrugsavisen.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle