Kriseramte landmænd støtter hinanden.
Gården er solgt, de sidste dyr kørt væk. Hvor der før var et myldrende liv af ansatte, leverandører, transportører, og telefon der kimede dagen lang, skal Per Kilsgaard nu vænne sig til stilheden og at bevæge sig rundt på den bedrift, som han ikke længere ejer. Stuehuset lejer han sammen med hustruen Anne Grethe. Det er to måneder siden, gården blev solgt. Det krævede banken.
»Når man sådan går rundt for sig selv og ikke taler med nogen, har det været godt at tale med andre, som kender situationen. Jeg kan kun anbefale det. Man kan jo blive syg, hvis man ikke snakker om det, når man står i en svær situation. Hvordan kunne det ske? Hvordan er man blevet behandlet i processen? Hvordan bliver livet bagefter?« siger Per Kilsgaard.
Ikke alene
Han er medlem af den foreløbigt første krise-erfagruppe, som er startet af Dansk Landbrugsrådgivning. Krisehjælpen drives af et netværk af socialkonsulenter i hele landet. Per Kilsgaard har efterspurgt sådan en erfagruppe et stykke tid, men først denne sommer lykkedes det at samle et halvt dusin medlemmer til gruppen. Ægtefællerne er også med.
Det undrer Per Kilsgaard, at det har været svært at samle gruppen.
»Det er en utroligthård belastning, når bedriften giver underskud, banken ikke vil hjælpe, og det bare går mere og mere ned ad bakke. Så er det vigtigt at mærke, at man ikke står helt alene, og at der er andre, som forstår hvad der sker,« siger han.
Mødes på egen hånd
Gruppen har holdt tre møder, hvor socialkonsulent Inger Kristensen fra rådgivningscenteret har deltaget, og fortsætter nu på egen hånd. Medlemmerne er landmænd, som enten allerede har mistet deres gård eller er på vej til det, fordi de ikke kan betale regningerne. Gruppen har lovet hinanden, at de har tavshedspligt.
Fælles for dem er, at de undrer sig over, hvordan det kunne gå galt så hurtigt. Flere af dem finder det også svært at forlige sig med, hvordan deres bankrådgiver har opført sig, og hvordan banken har disponeret.
»Det er noget, man har brug for at tale igennem mange gange men også at lægge bag sig, så man kan komme videre i livet,« siger Per Kilsgaard.
Han oplever, at gruppens medlemmer får større forståelse fra de andre, end når de taler med andre der ikke har prøvet noget lignende.
»I gruppen er der en hel anderledes forståelse for den historie, man fortæller. Det kan være svært for andre at sætte sig ind i. Desuden får vi mange gode råd af hinanden om, hvordan man kan tackle en bestemt situation, og hvorhenne man kan hente råd,« siger han.
