Det man siger er man selv ...

Mennesker og virksomheder - der er sympatiske - sætter social kapital i »banken«.

Det er ens handlinger, der viser, om man får sympati fra omgivelserne. Og folk danner sig deres mening i løbet af ganske få sekunder, og det er meget svært at ændre folks fordomme.

Christina Tønnesen, ekspert fra reklamebureauet Mensch, foregiver ikke, at opgaven med at skabe landbruget et positivt omdømme er let. På en af eftermiddagens sessioner gav hun fif og fiduser til, hvordan den enkelte virksomhed kan gribe den an:

»Det gælder både i voksen- og erhvervslivet, at man hører sandheden fra børn og fulde folk. Mennesker er biologisk indrettet til at danne sig en mening meget hurtigt og komme videre, så et omdømme er svært at ændre,« forklarer Christina Tønnesen.

Christinas fif

At være sød, dygtig, sige sandheden, som man selv ser den, eller spille offerrollen er ikke vejen frem for et godt omdømme,« fastslog Christina Tønnesen og pegede på tre andre strategier: At kunne noget særligt uden at prale med det, vise overskud når man udsættes for uretfærdighed, og bevare overskud og integritet når man udsættes for pres.

»Det gælder om at have kapital på bogen, når krisen rammer. Det gælder på bedriften, over for politikere, befolkningen og din nabo. Det er afgørende i en krisetid. Det samme er en fast tro på fremtiden - for hvem gider hjælpe et erhverv med bedre rammevilkår, hvis de ikke en gang selv tror, de kan overleve?« mener Christina Tønnesen.

Faktaboks

Christina Tønnesen

  • Partner, client director i reklamebureauet Mensch
  • Livsstilsekspert

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle