DLF kommer ikke til salg, så længe jeg sidder for bordenden

DLFs omsætning er steget fra 2,3 mia. kr. i 2013 til godt 5 mia. kr. i det seneste regnskabsår. Hvordan føles det?

Det er da helt vildt og det føles godt. Vores seneste køb er PGG Wrightson i New Zealand, som betyder, at vi nu for alvor er til stede på den sydlige halvkugle. Det er der, vores konkurrenter har vokset og nu har vi i et hug fået en plads som markedsleder dernede.

Hvorfor skal et dansk andelsselskab overhovedet være til stede på den side af kloden?

Det er med til at sprede risikoen i vores virksomhed. I Europa vokser markedet ikke mere og da vi sidder med godt halvdelen, så er det svært at blive større. Globaliseringen er ikke et mål i sig selv, men som følge af et modent marked inden for kløver og græs i Europa er vores fokus og mulighed for profitabel vækst uden for Europa.

Så nu kommer der en masse billig frø til Europa?

Sådan fungerer det ikke. Frø skal typisk produceres i det klima, hvor det er forædlet og passer til, også på grund af lokale sygdomme og insektangreb. Vi fastholder så stor en produktion som muligt herhjemme til de markeder i Europa, Nordamerika og Asien, hvor de danskproducerede sorter er egnede.

Hvad er så det næste, som DLF skal købe?

Nu skal vi have PGG til at spille sammen med det, vi har i forvejen. Så der er ingen opkøb planlagt pt. Men vi har i DLF de senere år udvidet vores produktportefølje til at omfatte sukkerroer, grøntsagsfrø og lucerne udover græs, kløver og kartofler, så vi har da gode muligheder fremadrettet.

DLF er vant til at købe op. Er I også selv til salg?

Vi er et andelsselskab, og jeg har stor respekt for de værdier som tidligere andelshavere har skabt, så det kommer ikke til at ske, så længe jeg sidder for bordenden. Det ville være at slagte hønen, der lægger guldæg, hvis andelshaverne tog gevinsten hjem nu.

Hvad med eksterne investorer, er det en mulighed?

Vi foretrækker at klare det selv. Købet af PGG har andelshaverne selv medfinansieret. Udover banklån har vi taget et hybridlån, og selv om det ikke er billigt, så føles det rigtigt. Det har da kostet det meste af det, vi havde på kistebunden, så vi har spændt den finansielle bue hårdt. Men vi kører efter vores businessplan og forventer, at integrationen af selskabet er helt på plads i dette regnskabsår.

Frøavl er en god forretning, hvor længe kan I have det for jer selv?

Vi er ikke så interessante for nogle af de store aktører i majs og korn som f. eks. Bayer eller Chemchina. Frø er en nicheproduktion og det er ikke bulkvarer, vi laver. Det er et meget teknisk marked med meget foræd-ling og frøteknik. Men selv om vi nok er markedsledende, så er der en god og sund konkurrence, som er med til at holde os skarpe.

Hvor meget arbejde er der forbundet med at være DLF-formand?

Jeg er nok ude 100 dage om året. Det er både i kraft af formandskabet i DLF, hvor der følger bestyrelsespo-ster i vores datterselskaber med og så virksomhedsbestyrelsen i L&F. Der er ikke så meget af det, som fore-går her på Falster.

Hvordan får du det til at passe med arbejdet derhjemme?

For et par år siden holdt vi op med at have slagtesvin. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har passet grise i tyve år, så det synes jeg, at jeg har prøvet. Jeg har en driftsleder, der har været her i rigtig mange år, og så har vi en ung mand i vækstsæsonen. Jeg kan godt være hjemmefra og DLF har min førsteprioritet, selv om det be-tyder, at jeg ikke kan være med til at så eller høste herhjemme.

Hvordan har du det med at fylde 50 år?

Jeg glæder mig. Jeg har et fantastisk liv og et godt helbred. Men jeg er begyndt at notere væsentligt mere ned, end jeg gjorde tidligere. Om det er alder ved jeg ikke. Jeg er nok også blevet mere struktureret.

Hvordan skal det fejres?

Vi holder reception med DLF her den 20. september herhjemme på gården. Dagen efter er der fest for familien og venner.

Så skal der ryddes op?

Jeg har lært, at ens ejendom altid skal stå salgsklar og jeg sætter en ære i, at her skal se godt ud.