Tegnes landbrugets økonomi for positivt, risikerer erhvervet øgede reguleringer og afgifter, advarer Patriotisk Selskab.
Patriotisk Selskab advarer nu mod at tegne for lyst et billede af landbrugets økonomi. Selv om den økonomiske prognose for 2012 melder om et gennemsnitligt driftsresultat på 600.000 kr. per bedrift, skal de seneste års værdiforringelser på ejendomsmarkedet indregnes, når landbrugets økonomi gøres op, lyder det fra formanden for Patriotisk Selskab, godsejer Peter Cederfeld de Simonsen.
Hvis den nye regering fornemmer, at der er økonomisk råderum i landbruget, er han nemlig bange for, at den har incitament til at gennemføre yderligere reguleringer i landbruget med øgede afgifter og skatter til følge. Det vil på sigt føre til, at landbrugets konkurrenceevne forværres i forhold til udlandet.
"På den ene side er det glædeligt, at cash-flowet i den primære indtjening går fremad, det synes jeg, at vi skal glæde os over. Men på den anden side gør kapitalbevægelserne, at landbruget er under ekstremt pres, og selv den mindste forringelse af de positive ting, som vi ser nu, kan vælte læsset," siger Peter Cederfeld de Simonsen.
Svær balance
Han erkender, at Landbrug & Fødevarer er ude på en utroligt svær balanceakt: På den ene side kræver den finansielle verden positiv indtjening for at lade bedrifterne fortsætte. På den anden side har den nye regering allerede varslet øgede pesticidafgifter.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) sagde på sidste uges delegeretmøde, at hun vil kæmpe for dansk landbrug i Europa og for, at landbruget skal være bæredygtigt. Alligevel mener formanden for patrioterne, at det er essentielt, at Landbrug & Fødevarer skal gøre opmærksom på, at dansk landbrugs konkurrencevilkår i forhold til konkurrerende lande i forvejen er svækket.
"Den nye regering vil gerne være lige meget - om ikke mere - på forkant med EU-reguleringer end den gamle regering. Snakker vi miljø, betyder øgede omkostninger i forhold til de lande, som vi sammenligner os med, svækket konkurrenceevne. Det er fint nok, at regeringen siger, at de andre lande nok skal komme efter det om 10-15 år, men det nytter jo ikke noget for os, hvis fogeden allerede holder i gården," siger Peter Cederfeld de Simonsen, der understreger, at det ikke er en kritik af Axelborg - det er nærmere et nødråb, forstås.
Indtjeningen er vores håb
Han peger samtidig på, at yderligere reguleringer vil hænge fast ved landbruget fremadrettet, fordi love sjældent ændres igen til det bedre. Derfor mener Peter Cederfeld de Simonsen, at kreditorerne også har en interesse i, at Axelborg sikrer, at rammevilkårene og dermed konkurrenceevnen ikke forringes yderligere.
"Man laver jo ikke lovgivning fra år til år, når man kigger på rammevilkår. Derfor tror jeg, at vi realistisk skal forholde os til, at erhvervet bliver nødt til at kæmpe for bedre rammevilkår fremadrettet, ellers får vi problemerne igen," siger han og fortsætter:
"Renten bliver ikke lavere. Der er kun indtjeningen, som skal bære det igennem, når renten begynder at stige igen på et eller andet tidspunkt."
