Forøgelse af jordens organiske pulje er lige så vigtig som at høste højt udbytte, mener amerikansk forsker, som anbefaler at reducere jordbehandlingen. Danske forsøg går imod.
Vi skal ikke kun fokusere på udbytter. Det er lige så vigtigt at styre jordens organiske pulje, og sikre et kulstofindhold der er så højt som muligt. Så klart er budskabet fra den amerikanske forsker, Don C. Reicosky fra North Central Soil Conservation Research Laboratory, USA.
Forskeren, der talte ved et arrangement sidste uge i regi af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i DK, FRDK, understreger, at kulstof, der findes i planterester, betyder meget for både jordens struktur og dens udbyttepotentiale.
»Desværre er kulstofindholdet dalet siden 40¿erne grundet intensiv jordbearbejdning og brugen af enårige afgrøder med et lille rodnet,« forklarer Don C. Reicosky på baggrund af forsøg i Midtvesten, USA.
Han sammenligner pløjning med en fri buffet, hvor mikroorganismer og fugle kan æde løs af jordens vigtigste elementer.
Brems jordens omsætning
At bremse jordens omsætning er det værktøj, Don C. Reicosky anbefaler mest.
»Hver gang, der rodes i jorden, tilføres ilt, og omsætningen af organisk materiale øges. Derfor er det vigtigt at lave så lidt jordbearbejdning som muligt,« anbefaler han, og anser udslippet af CO2 fra jorden som et pejlemærke for, hvor hurtigt nedbrydningen af organisk materiale sker.
»Det højeste CO2-udslip har vi målt lige efter en pløjning,« forklarer Don C. Reicosky, som derfor anser pløjning som den værste fjende imod jordens kulstofindhold.
Direkte såning giver ikke uventet det laveste CO2-udslip.
Der er dog også ulemper ved dyrkningsformen, erkender han:
»Jorden er fire til fem dage længere om at blive varm, og forbruget af kemi kan stige.«
Kulstof uden betydning i DK
Opsigtsvækkende danske forskningsresultater går stik imod Don C. Reicoskys råd. I alt 647 landsforsøg viser nemlig, at der ingen udbyttemæssig fordel er i en høj organisk pulje i jorden.
»Hvis man udelukkende ser på udbytteniveauet, så lader kornet til at have rigelig næring uanset indholdet af kulstof i jorden,« forklarer Sander Bruun, lektor ved Københavns Universitet.
Han mener, at resultaterne skal ses på baggrund af, at vi med de nuværende N-normer godt kan tildele den mængde nærring, som planterne har brug for.
»Vi behøver derfor ikke være specielt nervøse for lavere udbytter relateret til eventuelt faldende indhold af organisk materiale,« mener Sander Bruun men erkender:
»Der kan dog være andre fordele i en stor organisk pulje i jorden, herunder strukturen. Det kan også være billigere at sikre næringsstoffer som eksempelvis kali ved at nedmulde halmen frem for at fjerne den og supplere med handelsgødning.«
Opmålinger fra det såkaldte kvadratnet, der dækker hele landet, viser, at indholdet af kulstof i dansk landbrugsjord som gennemsnit ikke har ændret sig siden midten af firserne. Det dækker dog over en lille stigning inden for kvægbrug og et lille fald på planteavlsejendomme, navnlig i ensidige kornsædskifter.
