Jesper Sørensen udstiller med succes, og derfor avles der efter helt andre mål end ’produktionskoen’ i en mindre del af besætningen
Den bedste ko er hende, der passer sig selv og aldrig gør sig bemærket«, konstaterer Jesper Sørensen.
Selvfølgelig skal køerne have en vis ydelse, men det afgørende kriterium er, hvordan de fungerer i stalden. Derfor betragter han det som en stor del af den daglige arbejdsglæde at være i stalden og observere sine køer.
Avlsmål nummer et er stærke lemmer, mens nummer to er gode malkeorganer. Først på tredjepladsen kommer NTM.
»Hvis en ko ikke har gode ben, kommer hun ikke op og æder og giver ikke mælk. Så det er forudsætningen. Er hun ikke til at malke, kan resten være lige meget. NTM er et styringsredskab, men jeg kan godt gå på kompromis, hvis tyren er stærk på andre egenskaber«, uddyber han.
Skyggelund har så småt taget hul på forlænget laktation, idet laktationskurven afgør tidspunktet for første inseminering. Laktationskurven skal helst være knækket inden første inseminering, og det sker typisk omkring 100 dage efter kælvning.
Alle kvier gentestes
Skyggelund har været med fra starten med gentest og tester alle kvier og bruger kønssorteret sæd på godt halvdelen af kvierne og 40 procent af køerne. Resten løbes med konventionel sæd. Kun til flergangsomløbere bruges der blåkvæg. Indtil videre er der i år solgt 30 kvier til eksport.
For 10-15 procent af køerne gælder imidlertid andre regler end de funktionelle: De skal se godt ud, så de gør sig på dyrskue.
»Det er gået rimeligt fornuftigt med at udstille, og vi betragter det også som vores familieferie. Nu er børnene ved at være så store, at de kan have kalve med og deltage i mønstringskonkurrencerne«, forklarer han.
»Viking laver virkelig nogle superproduktive køer, men dyrskuer er skønhedskonkurrencer, så det eksteriørmæssige henter vi sommetider andre steder fra«, tilføjer han.
