Efterlyser vilje til samarbejde

VSP-bestyrelsesmedlem Peter Kjær Knudsen mener, at mødet afslørede, hvor stor afstand der er mellem parterne.

Ifølge Peter Kjær Knudsen kom der ikke meget ud af fainessmødet i Horsens forleden. Mødet var kommet i stand efter den massive kritik, der fra mange svineproducenters side har været rejst af blandt andet KO- og velfærdskontrollen i svinebesætninger.

»Ingen i panelet ville for alvor tage stilling til de praktiske eksempler, vi kom med. Det var jeg rystet over,« siger Peter Kjær Knudsen og tilføjer, at han ikke forventer, at mødet rykker noget for alvor.

»For mig bekræftede mødet snarere, at Fødevarestyrelsen er mere interesseret i at bevare egne arbejdspladser end i at hjælpe os af med nogle tåbelige fortolkninger af EU-regler,« fortsætter Peter Kjær Knudsen.

Ros

Han roser Lindhart B. Nielsen og Nicolaj Nørgaard for at have leveret nogle skarpe budskaber og for at presse Fødevarestyrelsen til at gå med på nogle konkrete tiltag.

»Men jeg så ingen vilje fra Fødevarestyrelsens side til samarbejde. Det betyder desværre, at vi svineproducenter stadig kan føle os som forbrydere hver eneste dag,« lyder det fra Peter Kjær Knudsen.

LandbrugsAvisen forsøgte at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen om deres oplevelse af mødet, men veterinærdirektør Per Henriksen henvendte sig ikke før deadline.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle