Egebjerg mærker stigende aktivitet

Staldinventarfirmaet ser lyst på 2012.

Staldinventarfirmaet Egebjerg International A/S mærker nu stigende interesse og aktivitet hos de svineproducenter, der har valgt at efterleve kravet om løsgående drægtige søer fra 2013.

"Der er god efterspørgsel, og jeg skal til yderligere tre møder i næste uge. Samtidig har vi fået to sager hurtigt igennem hos kommunen med anmelderordningen. Så der er lys forude," siger forhandler Flemming Berthelsen, på Fyn.

Han ser bestemt lysere på 2012, end han gjorde på 2011. Det samme gør Egebjergs forhandler i Silkeborg, Winther Staldindretning.

"Vi har allerede gang i flere projekter, og der kommer hele tiden flere til. Der skal jo ske noget," siger Henrik Winther.

I ni ud af ti tilfælde er det den såkaldte Opti-sti, de laver til svineproducenterne, hvor man trækker en række bokse ud og sætter en ny række æde-/hvilebokse ind ved de eksisterende krybber. Så må søerne deles om ædepladserne.

Og hos kollegaen på Mors, Peter Søndergaard fra TP Staldindretning, meldes der om stor interesse.

"Vi har faktisk haft rigeligt at se til siden midt i november 2011, men er lige nu mest spændt på om svineproducenterne kan få projekterne finansieret," siger Peter Søndergaard.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle