Ekspert frygter prisboble på jord i USA

I første halvår af 2011 er jordpriserne i Midtvesten steget med 17 procent.

Priserne på landbrugsjord kan være på vej ned i USA, efter at de er steget kraftigt i de senere år på grund af spekulative investeringer, lave renter og høje priser på afgrøder. Det mener en ekspert fra firmaet Macquarie Agricultural Funds ifølge Agra Europe.

I første halvår af 2011 er jordpriserne i en række stater i Midtvesten steget med 17 procent i gennemsnit, og det er den største stigningstakt siden 1977.

Han frygter derfor, at en boble kan være på vej, og maner til forsigtighed, fordi afkastet er ved at blive klemt.

12.000-15.000 dollar pr. hektar

Der er ingen begrundelse for, at jordpriserne i USA er tre-fire gange højere end i andre lande, hvor man dyrker de samme afgrøder, for eksempel i Brasilien, eller 30 gange de tilsvarende priser i Rusland, mener han.

God agerjord i USA er nu prissat til mellem 12.000 og 15.000 dollar pr. hektar, svarende til at de ligger i et interval fra 67.000 til 84.000 kr.

Spekulation

Spekulanter investerer ifølge eksperten i jord i forventningen om fremtidige værdistigninger, mens afkastet ved at dyrke jorden er faldet til et sted mellem en og to procent om året. Derfor vender investorerne sig mod Sydamerika og Østeuropa, hvor produktionen er konkurrencedygtig.

For en importør i Kina er det ligegyldigt, om sojabønner kommer fra USA eller Brasilien, bare priserne er lavere, påpeger han.

Han frygter også, at jordpriserne vil falde, hvis den amerikanske regering skærer ned på landbrugsstøtten for at reducere underskuddet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle