Eksport af oksekød på niveau med 2017

Af Oliver Hammershøj Bentsen, analytiker, Landbrug & Fødevarer

Eksporten af oksekød er lavere i de første ni måneder af 2019 end samme periode året før. Den samlede danske eksport af okse- og kalvekød samt oksekødsprodukter var på 2.006 mio. kr. i de første ni måneder af 2019. Det er et fald på 8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Eksporten ligger dog på niveau med eksportværdien i 2017.

Udviklingen i eksporten af oksekød har primært været drevet af et fald på 10,8 pct. i den eksporterede mængde ift. 2018 (jan-sep). Således blev der eksporteret 70.616 ton okse- og kalvekød samt oksekødsprodukter i de første ni måneder af 2019.

Det er især eksporten af frosset og kølet oksekød, der mængdemæssigt er faldet. Her faldt eksporten med 8.660 ton (-14,8 pct.) og lå dermed på 58.665 ton i de første ni måneder af 2019. Eksporten af biprodukter er omvendt steget med 1.800 ton og ligger nu på 6.617 ton.

Den lavere eksportmængde skyldes altovervejende et fald i eksporten til EU på 11,3 pct., svarende til 8.289 ton. Det er primært Tyskland, Finland og Storbritannien, der har aftaget mindre oksekød. Eksporten til Tyskland er faldet med 4.879 ton (-16 pct.). Det er især et fald i kølet oksekød, der er faldet med 27 pct. (fra 21.162 ton til 15.493 ton). På plussiden er eksporten af okse- og kalvekød samt oksekødsprodukter steget til Italien og Frankrig med hhv. 1.041 ton og 846 ton.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle