Lovlige efterafgrøder krydsbestøver havefrø eller ender som ukrudtsfrø, der ikke kan renses fra.
Der er mange penge på spil, hvis havefrøavlere skal tvinges til at have endnu flere efterafgrøder, end de har i dag. Sådan lyder det fra Ulrik Lunde, formand for Dansk Havefrøavlerforening, der føler, at regeringens krav om endnu flere efterafgrøder af hensyn til miljøet er en skrivebordsøvelse på Christiansborg, som er nærmest umulig at føre ud i livet.
»Det vil gå enormt ud over den pulje af afgrøder, vi producerer frø af«, siger han.
Problemet er, at mange af de arter, man må bruge som efterafgrøder, krydsbestøver med de arter, havefrøavlerne dyrker. For eksempel krydser sennep og olieræddike med korsblomstrede afgrøder som for eksempel radis, kinesisk kål og en række andre korsblomstrede arter.
»Hvis der sker krydsbestøvning, skal vi destruere marken«, siger han.
Rent frø
Alternative efterafgrøder som rug kan ende som ukrudt i fremavlshveden, og vil man dyrke græs som efterafgrøde, kan det komme i karambolage med græsfrømarkerne. Samtidig er bekæmpelse af problemukrudt som agerrævehale umuligt, hvis man anvender græs lagt ud i korn.
»Det duer ikke med den slags ukrudt, fordi vi bliver afregnet for, at der er 99,9 procent rent, spiredygtigt frø. Hvis det er svært at rense ukrudtsfrø fra, fordi de ligner afgrøden, bliver spildet stort, og vi risikerer, at frøpartiet slet ikke bliver godkendt«, siger han.
I visse frøafgrøder ligner frøene af gul sennep eller olieræddike så meget, at det ikke er muligt at sortere dem fra. Det vil koste størstedelen af avlen.
Økonomi
Ulrik Lunde kritiserer også de ringe muligheder, der er for at vælge efterafgrøder.
»Hvis vi kunne bruge bælgplanter i efterafgrøderne, kunne man få en god effekt. De henter kvælstof fra luften og bælgplanter kan lave en kedelig jord til noget, der ligner pottemuld, og bælgplanter har en sanerende effekt over for visse sygdomme«, siger han.
Og så er der økonomien.
Han skal selv lave 140 hektar med efterafgrøder, hvilket vil koste 100.000 kr. at etablere. Men samlet vil det koste ham en kvart mio. kr./ år med de nye regler, med de begrænsninger, han får i sit sædskifte.
»Det er skidt, for der er ikke mange kvarte millioner at tage af«, siger han.
Faktaboks
- Landbruget skal i 2020 etablere, hvad der svarer til i alt 380.000 hektar målrettede efterafgrøder - cirka en tredobling af omfanget i 2019.
- Der kan i stedet for efterafgrøder vælges mellem en række alternativer.
