Undersøgelse foretaget af LandbrugsAvisen viser, at knap 60 procent af alle unge på landbrugsskoler tager på i vægt.
F ede, gammeldags retter og kage er hovedårsagen til, at 60 procent af elever og studerende på fem landbrugsskoler i Danmark har taget på i vægt.
Ifølge en undersøgelse, som LandbrugsAvisen har foretaget blandt landets landbrugsskoleelever, varierer vægtforøgelsen fra et par kilo og helt op mod 20 kilo. Kun 15 procent af eleverne skyder skylden på landbrugsskolernes mad.
Skrot brød og kage.
Diætist Anna Munkesø har besøgt kantinen på Dalum, en af landets største landbrugsskoler, og hun har en helt anden opfattelse af maden end eleverne.
"Det er rystende, at de unge får så fed mad. Jeg kan sagtens forstå, at de tager på," siger hun.
Ifølge Anna Munkesø er madplanen langt fra tilfredsstillende.
"Maden er alt for kalorierig og for fiberfattig. Skolen har en kostpolitik, men den er slet ikke stram nok. De skal skrotte franskbrød, smør, desserter og kage. Derimod burde de satse mere på fiberrige grøntsager, mindre fed mad og sunde mellemmåltider, som kan stabilisere de unges energiniveau," vurderer Anna Munkesø.
Eleverne
bestemmer menuen
Hanne Hansen, køkkenleder på Dalum Landbrugsskole, kan ikke se det store problem med den mad, der bliver serveret på skolen.
"Skolen er jo ikke en børnehave eller en folkeskole. Jeg giver dem nogle valgmuligheder, og så må de selv vurdere, hvad de vil spise. Jeg laver maden efter, hvad de unge vil have. Den er velsmagende, varierende og primært lavet af danske varer," fortæller Hanne Hansen.
En af eleverne, som deltog i LandbrugsAvisens anonyme spørgeundersøgelse, er enig med Hanne Hansen.
"Maden er tit lavet på den gammeldags måde og er ret fed. Men jeg vil ikke klage, for det er faktisk altid noget mad, som eleverne kan lide."
Ikke synd for de unge.
Diætisten Anna Munkesø er enig i, at eleverne skal lyttes til, men kosten skal alligevel sammensættes med fokus på elevernes sundhed.
"Det kan sagtens lade sig gøre at tilberede en god, gammeldags ret, som er mindre kalorieholdig. På den måde kan eleverne også få den mad, de gerne vil have," siger Anna Munkesø.
Landbrugsskolen skal samtidig lære de unge at vælge den sunde kost.
"Det er vigtigt, at eleverne bliver informeret om, hvad sund kost er, så de er i stand til at træffe de rigtige valg," siger Anna Munkesø.
Kage eller ej?
Hanne Hansen har tidligere forsøgt at præge eleverne til en sundere livsstil. For halvandet år siden reducerede skolen antallet af kagedage, men det skabte opstand blandt eleverne, hvorefter ledelsen genindførte kagen.
Netop kagen er et af de stridende punkter. Mere end 70 procent af landbrugseleverne spiser kage en-to gange om ugen eller mere, viser LandbrugsAvisens undersøgelse. En gruppe på 10 procent spiser kage hver eneste dag på skolen .
"Det er unødvendigt, at de unge kan få desserter to gange om ugen og kage fire gange om ugen. Jeg synes, de er lidt for forkælede. Skolen vil gøre dem en tjeneste, hvis de tog desserten og kagen fra dem," siger Anna Munkesø.
51 procent af eleverne på landbrugsskolerne vil spise mindre kage, hvis skolen ikke serverer det. Derfor er Jørgen Jensen, forstander på Dalum Landbrugsskole, villig til at gøre noget ved problemet.
"Jeg vil bede køkkenet om at finde et alternativ til kage som for eksempel groft brød," siger Jørgen Jensen.
Konsekvenser for fremtiden.
Elever og studerende fra landbrugsskolerne er ikke de eneste unge med vægtproblemer.
"Det er selvfølgelig kedeligt, at så mange tager på, men jeg tror desværre ikke, det er noget specielt for netop den skole," siger Berit L. Heitmann, professor i ernæringsepidemiologi.
"For de flestes vedkommende sker der en støt stigning i vægten op til i begyndelsen af 20'erne. Fra midten af 20'erne og i 30'erne begynder det at gå lidt stærkere. Årsagen er formentlig, at folk omkring 25 år begynder at ændre vaner. De går fra at være underlagt barndommens vaner til at blive rigtigt voksne, og nogle får blandt andet flere penge mellem hænderne. Alt det er med til, at de tager på," forklarer Berit L. Heitmann.
Vægtforøgelserne kan føre en dyster fremtid med sig. Det første problem, som typisk rammer overvægtige, er diabetes.
"Fedme er meget tæt forbundet med udvikling af diabetes type 2, og det rammer også unge mennesker. Der er en meget, meget stærk sammenhæng. For svært overvægtige, midaldrende voksne er der måske 30 gange så stor risiko for at udvikle diabetes over en periode på syv-otte år, end for normalvægtige," forklarer Berit L. Heitmann.
