Torsdag i sidste uge havde undertegnede den fornøjelse at være ordstyrer i en diskussion om velfærdskontrollen, VSP havde indbudt til. Et par hundrede svineproducenter og et rosværdigt stort antal ansatte fra de forskellige styrelser brugte en eftermiddag på at diskutere et emne, der handler mere om fairness end om kroner og øre.
VSP havde forberedt en række eksempler, hvor landmænd var blevet »klippet« for noget, de opfattede som urimeligt, uforståeligt og bagatelagtigt. Og de fremmødte svineproducenter supplerede med andre eksempler. Fælles for dem alle er en fornemmelse af meget forskellige skøn og en nultolerance, hvor selv den mindste fejl straks bliver til en bøde og i værste fald et træk i EU-støtten.
Veterinærdirektør Per Henriksen og hans folk fortjener ros for at stille op og tage diskussionen, men desværre afslørede mødet en dyb forskel i indstilling hos landmand og kontrollant. Som landmand kan man simpelthen ikke forstå, at den første forseelse ikke kan klares med en henstilling. Per Henriksens opfordring til at føre sagerne til domstolene ligger også langt fra landmandens virkelighed. Det har de færreste råd og tid til - så hellere betale og komme videre med dagligdagen - en bitter erfaring rigere.
Vi ønsker ikke og kan ikke slippe for kontrol. Den veterinære kontrol er nødvendig for at sikre forbrugerne. Det er i alles interesse at stoppe de enkelte, der ikke respekterer, at man arbejder med levende dyr. Men kontrollen må aldrig blive en jagt på hvert eneste lille fejltrin og et regelrytteri, hvor landmanden henvises til bare at føre retssager. Der må skelnes klart mellem egentlige overtrædelser og bagateller, der bare skal påtales og ikke regnes med i statistikkerne. Den nuværende linje gavner ikke dyrevelfærden - og forpester tilværelsen for landmænd, og såmænd nok også for langt de fleste kontrollører, der bare vil gøre deres arbejde bedst muligt.
