En god måde at finansiere på

Det giver et godt samspil mellem finansiering og likviditet, mener landmand.

Kristen Vahr Sørensen, der sammen med sin kone Karin driver en stor gård med svineproduktion i Gudum ved Lemvig, har leaset godt halvdelen af sin maskinpark gennem Jyske Finans, hvor han har været kunde de sidste fem-seks år.

"Leasing er en god måde at finansiere på. Vi har ekspanderet kraftigt, og derfor har vi haft brug for likviditeten," siger Kristen Vahr Sørensen.

I 2005 blev antallet af søer fordoblet fra 350 til 700, og efter tilkøb af en ejendom sidste år er han i færd med at udvide yderligere til 1.100 søer plus en produktion af 5.000 slagtesvin.

"Efter vi købte ejendommen, lavede vi en tilpasning af maskinparken. Vi solgte seks traktorer og købte i stedet tre nye. Tilsvarende solgte vi to mejetærskere og købte i stedet én stor mejetærsker."

Samlet leasing

"I den forbindelse lavede vi en samlet leasing på de nye maskiner. Vi fik også et andet tilbud, men det kunne ikke matche det fra Jyske Finans. Vi har efterhånden fået et utrolig godt samarbejde med dem, specielt med Claus Borgensgaard."

Aftalen løber over fire år. Hvad der til sin tid skal ske, når aftalerne udløber, vil Kristen Vahr Sørensen ikke tage stilling til på forhånd.

"For tiden er det godt med leasing, men man skal også være åben over for andre muligheder. Vi prøver hele tiden at finde de bedste løsninger. Leasing giver et godt samspil mellem finansiering og likviditet, og det giver en billig og bred finansiering."

En anden ting, Kristen Vahr Sørensen sætter pris på ved leasing, er, at det likviditetsmæssigt passer fint med driften, og at det er let at budgettere.

Store afdrag i december

Ifølge aftalen betales der store afdrag i december, hvor han får efterbetaling for svinene og hektartilskud til de i alt 465 hektar. Samtidig får han i december acontoafregning for græsfrø, så der er god likviditet til at betale for leasing af maskiner.

I forbindelse med at maskinparken blev tilpasset, gik en del af pengene fra salget af de gamle maskiner i øvrigt til at betale et ekstraordinært stort første afdrag på den nye aftale.

Selv om Kristen Vahr Sørensen også var kunde i Jyske Bank, da han indgik den første aftale med Jyske Finans for at få finansieret nye maskiner, skulle selskabet blandt andet se regnskaber, før de ville indgå en rammeaftale.

I dag bygger samarbejdet ifølge Kristen Vahr Sørensen mere på tillid mellem parterne.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle