Halvanden time med færgen fra Frederikshavn, og du ankommer til et slaraffenland uden lige. På Læsø er prisen på jord langt under gennemsnittet. 50.000 pr. hektar agerjord er uhørt billigt.
Udstrakte strandområder, der fletter sammen med de fredede naturarealer, som langsomt bliver til brusende skov, hvor råvildt kigger nysgerrigt og stikker hovedet frem fra hveden, der dufter tørt og bølger som havet. Du hører fuglene. Du hører havet, og måske en enkelt bi, som summer om fødderne på dig i lyngen, som kradser om knæene, fordi du har taget shortsene frem. Det er sommer på Læsø.
Det er i hvert fald ikke mangel på naturskønhed, som har presset priserne i bund på øen. Men som så mange andre steder har finanskrisen også her raseret markedet, og siden 2008 er priserne faldet med 15 pct. i gennemsnit. Alligevel er det et år siden, der sidst blev handlet en ejendom på øen.
En enkelt handel det sidste år
Jørn Juul Jensen har en ejendomsmæglerforretning i Sæby, og de seneste syv år har han derfra også handlet med jord og landbrugsejendomme på Læsø.
Det er næsten et år siden han sidst underskrev en handel på øen, og endnu længere siden er det, at en ny landmand er flyttet til øen.
»Det er svært at hive nogen herover, og det er meget sjælden, at der kommer en køber fra fastlandet, som vil bosætte sig som landmand på Læsø,« fortæller Jørn Juul Jensen.
Vil ikke slagte gårdene
Men det er heller ikke til hvem som helst, Jørn Juul Jensen sælger jord og ejendomme.
»Hvis vi har en grund, med 30-40 hektar agerjord og et stuehus til et par millioner, så vil jeg ikke sælge jorden fra,« fortæller han og fortsætter:
»Det vil være dumt af os at gå hen og sælge guldet først og så stå tilbage med det andet. Spøgelseshuse er bare ikke godt for markedet.«
Derfor er slagtede gårde og spøgelseshuse heller ikke et udpræget fænomen på øen. Til gengæld er det ikke unormalt, at de etablerede landmand ejer to-tre eller nogle gange fire stuehuse, som har fulgt med, når det har været nødvendigt at opkøbe ny jord.
Rift om jorden
Nøjagtigt som andre steder i Danmark er landmændene sultne efter jord, men på Læsø er det ikke kun en nabokamp om arealerne. På øen må landmændene også slås med jægerne om de dyrebare hektar. Dertil kommer, at store dele af jorden er statsejet, og en markant andel er fredet. Disse arealer er attraktive for landmændene til græsning, primært til kvæg og samtidig jord, der kan forrente sig selv gennem økonomiske støtteordninger. Men arealet er også attraktivt for jægerne, som ihærdigt forsøger at få kløerne i ageren. Samtidig kan de få den samme økonomiske støtte for jorden, så også for dem er det en god forretning.
Spekulation i naturstøtte
Og netop de støtteberettigede arealer er en stor del af spekulationen, når der handles jord.
»Noget af det første, jeg bliver spurgt om, når der skal handles landbrugsejendomme, er, hvor store tilskud, jorden berettiger til. Jo mere støttejord, der hører med, jo mere attraktiv bliver ejendommen,« fortæller Jørn Juul Jensen.
Læsøs samlede areal er 11.300 hektar og ud af dem er 4.000 hektar såkaldt Natura 2000 jord, som er jord der er udpeget til naturbeskyttelse. Disse arealer må ikke dyrkes, men må gerne bruges til jagt eller afgræsning.
