Det er især de store bedrifter, der forpagter jorden af ældre landmænd.
Det forpagtede areal stiger støt trods krisen, eller måske netop på grund af krisen. Fra 2006 til 2011 er det forpagtede areal øget med mere end 100.000 hektar til 850.000 hektar, og det udgør nu næsten en tredjedel af det samlede areal.
Det gennemsnitligt tilforpagtede areal er i samme periode steget fra 33 til 44 hektar pr. bedrift med forpagtning, det vil sige med mere end en tredjedel.
På den måde har de eksisterende bedrifter haft mulighed for at blive større uden at købe mere jord, samtidig med at ældre landmænd har haft mulighed for at trappe ned i en situation, hvor det har været nærmest umuligt at sælge jorden.
Flere af de store
Det er især de store bedrifter, der forpagter jorden. I 2006 drev bedrifter med over 200 hektar under 40 procent af det forpagtede areal, og sidste år var den andel steget til 55 procent.
I 2007 var der godt 1.000 bedrifter med over 300 hektar, og i 2011 var det steget til 1.445. Det svarer til en stigning på 42 procent, og antallet er vel at mærke steget jævnt år for år, som om der aldrig har været en finanskrise.
Selv om generationsskiftet i landbruget har ligget underdrejet siden finanskrisen ramte, er strukturudviklingen i retning af stadig større bedrifter tilsyneladende fortsat ufortrødent gennem øget forpagtning.
Færre ældre landmænd
Det er især de ældre landmænd, der lejer jorden ud.
De første par år efter finanskrisen steg antallet af aktive landmænd over 65 år kraftigt ifølge Danmarks Statistik, hvorefter det igen er faldet. Så sent som i 2009 dyrkede landmænd over 65 år 560.000 hektar eller 21 procent af det samlede areal. I 2011 var arealet faldet til under 250.000 hektar.
Ifølge Danmarks Statistiks tal er det areal, der dyrkes af landmænd over 75 år, på blot to år faldet med mere end tre fjerdedele.
Det tyder på, at mange af de ældste landmænd ganske enkelt har opgivet at sælge ejendommen og i stedet har lejet jorden ud.
