Er det en god ide, at landbruget tilbyder vækst og dyrevelfærd mod at få bedre rammevilkår?


Ja. Det er et godt initiativ fra Peder Philipp. Jeg har ikke noget problem med, at bedre velfærd for kalvene skal finansieres via mælkeprisen. Pengene bliver dog inden for kvægsektoren. Mælkeproducenterne må også have det godt med, at deres kalve får bedre velfærd, og at det bliver rentabelt at færdigfede dem.



Ja. Det er frisk gjort. Vi skal i landbruget være klar til at levere for at få noget igen. Men der skal selvfølgelig være et reelt indhold i det, politikerne skal give til gengæld. Mine egne tyrekalve bliver studet og går og afgræsser naturarealer. Min besætning er økologisk.



Nej, egentlig ikke. Jeg synes, at »rammevilkår« og »dyrevelfærd« er to helt forskellige ting, så de bør ikke blandes sammen. De er ikke hinandens modsætninger, så det skal diskuteres hver for sig. Hvis rammevilkårene giver mulighed for det, kan vi godt levere vækst og dyrevelfærd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle