Et helt nyt dyrkningskoncept

FarmDroid har i samarbejde med progressive planteavlere udviklet en robot, der kan begå sig på verdensmarkedet.

Det er ikke mange år siden, at Jens og Kristian Warming blev bedt om at tage en pause fra studierne for at komme hjem på den fædrene gård og hakke roer.

Det satte tanker i gang om, at det da måtte kunne gøres smartere - og det kan det.

Takket være FarmDroid, som de to brødre står bag, og som nu uden de helt store armbevægelser ser ud til at stå over for et gennembrud - både i Danmark og i udlandet.

Succes har mange fædre

Når FarmDroid er blevet en succes, hænger det bl.a. sammen med, at firmaet sidste år sendte et kuld robotter ud til en snes danske landmænd.

Robotterne blev solgt til en indroduktionspris, og landmændene fik at vide, at robotterne ikke var færdigudviklede. Det har givet et samspil med progressive planteavlere, som har bidraget med viden og forslag til forbedringer, ligesom det har givet nogle erfaringer, som det vil have taget mange år at indsamle, hvis robotterne havde kørt under kontrollerede forhold i storparcelforsøg.

Landmænd, som købte en FarmDroid robot sidste år, er derfor blevet tilbudt at tilkøbe en række forbedringer til robotterne.

Nye købere har modtaget en FarmDroid 2.0 med 230 pct. større kapacitet på solcellerne og dobbelt så stor batterikapacitet i forhold til sidste års model. Derudover er vægtfordelingen på robotterne forbedret, så robotten kan arbejde på tungere jord og i mere kuperet terræn. Desuden er såsystemet forbedret, hvilket ifølge Kristian Warming har givet betydeligt færre fejlmeldinger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle