Et rigtigt håndværk

Jens Bjerrum blev slagter ved et tilfælde. Nu har han været selvstændig i 21 år. Stamkunder og kvalitet får den lille butik til at køre rundt.

På Frederiksberg i København ligger den lille slagterforretning, Slagter Jens. Jens hedder manden bag disken også, men lille har forretningen ikke altid været. »For ti et halvt år siden solgte jeg min store forretning med syv ansatte. Jeg kan bedre lide, at det bare er mig,« siger Jens Bjerrum. Ifølge Jens lever butikken kun af stamkunderne. »Da jeg kom her, var der ingen kunder. Det vidner om, at det jeg laver er i orden. Det er et rigtigt håndværk uden alle tilsætningsstofferne, der er i det pålæg, man køber i butikkerne,« siger Jens Bjerrum. Selv for en lille butik er det vigtigt at følge med tiden. »Jeg er lige så meget kok, som jeg er slagter. Jeg skal have det, der er oppe i tiden. Det er en god udfordring.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle