De lave svinekødpriser har fyldt meget i diskussionerne i de forløbne to uger i Bruxelles. Kravet om at Kommissionen benytter alle de til rådighed stående midler for at understøtte markedet har lydt fra mange sider.
Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke har haft lejlighed til at mødes med kommissær Mariann Fischer Boel for at understrege situationens alvor og overrække en fælles brev fra ham selv og Danske Slagteriers formand, Bent Claudi Lassen.
På det seneste bestyrelsesmøde i den Euro pæiske landbrugsorganisation COPA var svinekød et væsentligt punkt på dagsordenen. Der var enighed om, at der var behov for handling fra Kommissionens side. Og at det ikke kun handler om at fortsætte den private oplagring og eksportstøtten, men også om at sætte fokus på rådigheden af foder, og herunder ikke mindst den langsommelige godkendelse af nye GMO-varianter i EU.
Det sidste er dog et problem som ikke kan løses alene i Bruxelles men som kræver, at hovedstæderne i langt højere grad tager deres ansvar alvorligt, fordi medlemslandene er en vigtig del af godkendelsesprocessen.
Forlanger handling
COPA udsendte efter mødet en krads pressemeddelelse, hvor de Euro pæiske landmænd forlangte handling her og nu. Svinekød var også hovedpunktet, da den franske formand for COPA havde møde med den slovenske formand for landbrugsministerrådet i denne uge.
Presset var blandt andet medvirkende til, at den tyske landbrugsminister satte svinekødmarkedet på dagsordenen på denne uges møde blandt landbrugsministrene.
Kommissær Mariann Fischer Boel lovede, som reaktion på en diskussion hvor mange lande understregede behovet for handling, at hun ville forlænge ordningen med privat oplagring, så det lagrede kød først kommer tilbage på markedet til efteråret, hvor priserne forhåbentligt er blevet meget mere faste. Hun fastslog også, at hun ville fortsætte med den nuværende eksportstøtte, men beløbet ville ikke blive forhøjet, og der ville ikke ske nogen udvidelse af listen til at omfatte »Japan-varer«.
Visioner for landbruget efter 2013 efterlyses
Peter Gæmelke var sammen med formanden for de svenske landmænd Lars-Göran Pettersson i Strasbourg i denne uge for at tale »sundhedstjek« af EU's fælles landbrugspolitik med de ledende medlemmer af Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, herunder den tyske konservative Goepel, den portugisiske socialdemokrat Capoulas Santos og Venstres Niels Busk.
Det fælles fremstød over for politikerne i Strasbourg var et led i at understrege det tætte samarbejde mellem dansk og svensk landbrug og fødevareproduktion. Sådanne fælles tiltag gør det også nemmere at udvide de politiske kontakter til parlamentsmedlemmer fra andre lande og dermed styrke den politiske indflydelse.
Det blev til nogle interessante diskussioner som viser, at der i Europa-Parlamentet er en vilje til at finde et bredt politisk kompromis omkring Sundhedstjekket. Sundhedstjekket skal ikke være en reform men en tilpasning af landbrugspolitikken frem mod 2013, hvor den næste reform står for døren. Parlamentarikerne er på tværs af politiske skel enige om, at retningen skal være forenkling, ikke mindst af krydsoverensstemmelse, og mere liberalisering af politikken. Det er synspunkter, som dansk og svensk landbrug fint kan være med på.
Til gengæld kan der nemt blive uenighed om den såkaldte »artikel 69« som siger, at op til 10 procent af den direkte støtte kan anvendes til andre formål. Parlamentet vil gerne benytte denne »artikel 69« til at løse en række regionale problemer i forbindelse med en liberalisering af landbrugspolitikken, mens vi fra dansk og svensk side er stærkt bekymrede for risikoen for konkurrenceforvridning som følge af »artikel 69«.
Beskeden er klar
Gæmelke og Pettersson havde også lejlighed til at møde en møde en lang række danske og svenske medlemmer af Europa-Parlamentet. Ikke mindst fra de medlemmer som arbejder med EU's budget, nemlig Venstres Anne E. Jensen og den svenske socialdemokrat Göran Färm, var beskeden meget klar: Landbruget er nødt til i løbet af 2008 at komme med bud på visioner for landbrugets fremtid og landbrugspolitikkens indretning efter 2013.
Hvis der ikke kommer et bud på visioner, så vil tilgangen i den kommende evaluering af EU's landbrugsbudget udelukkende blive penge og besparelser, og så vil budgettet i perioden efter 2013 blive kraftigt beskåret.
