Få flyttet tænderne på 11 sekunder

»Jeg prøvede lige at tage tid på det i går. Det tog 11 sekunder.«

Ordene kommer fra Thyregods direktør, Claus Harrild Jensen, mens han demonstrerer den tostjernede nyhed, som Give-virksomheden har med til Agromek. Nemlig en ny sektion på producentens TRV-radrensere med integreret og nem flytning af tænder.

Systemet giver mulighed for hurtigt at justere maskinen og opnå den optimale afstand fra skær til plante. Tidligere skulle man løsne tre bolte for hver række. I det nye system er der udskæringer i sektionen for buller, hvorpå tænderne er monteret. Bullerne låses ved, at der på undersiden er en kile, der er forbundet til en excentrik. Når excentrikken drejes, trækkes kilen fast mellem bullerne, og derved låses de igen.

»Det er en enkel konstruktion, som kan blive en stor fordel for kunden. Det skal være nemt. Ellers er der mange, der ikke får det gjort,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle