Få at vide om fuldfoderet duer

Ny analyse gør det let at se, om fuldfoderblanderen fungerer, som den skal.

Blander fuldfodervognen godt nok? Er den foderplan, man blander efter, nu også det der rent faktisk ender foran køerne? Virker vægten på fodervognen, som den skal?

Vigtige spørgsmål at få besvaret for den dygtige mælkeproducent. Men hidtil også spørgsmål, som det kan være utroligt svært at svare på.

Det er der lavet om på nu med en analyse af fuldfoderet, som BLLG AgroXpertus præsenterer i Danmark.

Der er tale om en NIR-analyse, der er lavet på baggrund af BLLG's meget omfattende databank.

Udtag selv prøven

Tidligere har analyser af fuldfoderet været meget dyre at lave. Med den nye metode kan landmanden selv udtage prøver på foderbordet, og analysen kan laves for 595 kroner.

Den lave pris gør det muligt at analysere fuldfoderblandinger ofte og på den måde følge kvaliteten af fuldfoderet.

12 blandinger

NIR-kalibreringen er udviklet til at kategorisere prøven i én af 12 typer blandinger. For hver af disse 12 blandinger er næringsstof-fordøjeligheden kendt. Disse værdier benyttes til at beregne prøvens energiindhold og prøvens proteinværdi (AAT og BPV).

De 12 blandinger omfatter seks ensilageblandinger og seks fuldfoderblandinger. Blandingerne består af varierende mængder majsensilage, græsensilage, helsædsensilage og lucerne. For fuldfoderblandingerne indgår herudover varierende mængder rapsskrå, sojaskrå, kartofler, roepulp, kornbærme m.m.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle