Får kun kalve to gange årligt i billig produktion

En gang om foråret og en gang om efteråret får den irske landmand, Ben Tyrrell, kalve.

Det sparer arbejdskraft, og det er effektivt, når kælvningerne er samlet få gange om året.

Hos den irske landmand, Ben Tyrrell, to timers kørsel fra Dublin, kommer der kalve to gange årligt. Han har 200 køer og passer dem sammen med en ansat og sin far, der arbejder på halv tid på gården.

I princippet er det lidt mindre, end de fleste danske gårde er nødt til at have.

Køerne græsser ude ni måneder årligt, og Ben Tyrrell venter, at de første køer kan komme på græs sidst i februar.

Der er tale om efterårskælverne. Forårskælverne kommer senere ud - og måske først i maj kommer de ud på fuld tid.

I alt er der 155 efterårskælvere og 90 forårskælvere.

Jersey er perfekt

Ni måneders årlig afgræsning og mildt klima betyder, at kravene til bygninger er små.

Investeringerne er derfor små. Staldene er gammeldags, der er ingen måtter i sengebåsene og kun lidt plads i sengene. Alligevel holder køerne i seks laktationer - langt mere end deres danske kolleger.

Der er tale om jerseykøer, som egner sig fremragende til sæsonkælvninger, siger Ben Tyrrell. Interessen for jersey er da også stor i Irland, hvilket gør efterspørgslen efter kvier stor og prisen høj. Jerseykvier sælges til mere end 14.000 kroner stykket. Det er næsten en halv gang mere, end kvier koster i Danmark.

To årlige slæt

En meget stor del af foderet består af græs. I sommermånederne henter køerne selv det meste på marken, men når græsmængden aftager, skal der kompenseres med fodring.

»Vi bruger Keenans system til foderplanlægning til den kompenserende fodring,« fortæller Ben Tyrrell.

Græsset tages på to slæt og suppleres med andre fodermidler.

»Men majs kan være en meget dyr afgrøde de år, hvor den mislykkes. Derfor er jeg ikke så begejstret for det,« siger Ben Tyrrell.

Kalvene får dog en blanding af majs og korn.

Pæn mælkepris

I øjeblikket får Ben Tyrrell 66 eurocent per liter mælk til mejeriet. Det er inklusiv en vinterbonus og svarer til 4,93 kroner pr liter.

Normalt er prisen dog lavere - for ham omkring 56 eurocent - svarende til et niveau nærmere den danske mælkepris.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle