Farmer-selfier: Cowboys og bossens præmietyr

LandbrugsAvisen har modtaget snesevis af flotte selvportrætter i konkurrencen »Snup en farmer-selfie«. Sidste frist for at deltage er 28. februar.

Alle gør det, og det gælder sandelig også danske landmænd. Det handler om selfier - altså selvportrætter taget med mobiltelefonen.

I januar udskrev LandbrugsAvisen konkurrencen »Snup en farmer-selfie«, og siden da har vi modtaget snesevis af fantastiske selvportrætter fra landmænd, deres døtre og sønner, landbrugsskolelever og mange andre med tilknytning til landbruget. Og selvfølgelig er alle fotos med et landbrugsmotiv - det er jo det, der gør det til en farmer-selfie og ikke bare en almindelig selfie. Her på siden kan du se to af de senest indsendte farmer-selfier.

Det er stadig muligt at deltage i konkurrencen. Alt, du skal gøre, er at snuppe et selvportræt med et landbrugsmotiv i baggrunden. Du kan selv uploade billedet på LandbrugsAvisens Facebook-side, og det er også her, du kan stemme på din favorit - uanset om du er har indsendt et farmer-selfie eller ej. De ti billeder med flest stemmer, når konkurrencen slutter 28. februar, vil blive præmieret. Har du ikke adgang til Facebook, kan du sende billedet til LandbrugsAvisen på mail på adressen: konkurrence@dlmedier.dk

Husk at skrive navn og adresse, og skriv også hvem der er på billedet og lidt om motivet.

Du skal som deltager råde over samtlige rettigheder til fotoet. Udvalgte billeder vil løbende blive publiceret i medier, som LandbrugsMedierne eller konkurrencesponsor Topdanmark har relation til.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle