Fendt sætter skub i elektriciteten med ny rive

Former 12555 X drives af el-motorer og sparer 10 pct. brændstof i forhold til hydrulisk drevne river.

Fendt Former 12555 X er Fendts første rive nogensinde. Og den er speciel, eftersom den drives af strøm, som leveres af Fendt X-traktoren foran.

Sættet står på Agritechnica, og det er to år siden, at Fendt viste den specielle Fendt 700X med en elektrisk generator.

Nu begynder tingene altså at hænge sammen - ikke mindst fordi Fendt fra næste år vil sælge græsredskaber i de grønne Fendt-farver. Redskaber som internt skal produceres hos Fella, et af mærkerne under Agcos paraply.

Fendt Former 12555 X drives via en 700 volt forbindelse til traktoren. Og i modsætning til normale river, hvor hver rotor ofte er forbundet med dens nabo i en fast aksel, så har 12555 X en el-motor ved hver rotor uden yderligere sammenkobling.

Chaufføren kan regulere omdrejningerne på hver enkel rotor uafhængig af de andre på reddskabet - eller sågar stoppe en rotor helt.

»Fordelen ved elektricitet er, at der er mindre slidtage. Vi har ikke en masse mekaniske dele, der skal vedligeholdes. Endnu mere spændende er det, at den elektrisk drevne rive kan skære 10 pct. af brændstfforbruget i forhold til en rive, der er hydraulisk trukket,« fortæller Roland Schmidt, Fendt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle