Det er store udfordringer, vi som landmænd står over for. Der er uro på de finansielle markeder, fødevarepriserne farer op og ned, oliepriserne tager himmelflugt og nu også usikkerheden omkring EU's fremtid på grund af det irske nej.
Ja, der er bestemt nok, der kan påvirke den enkelte landmands dagligdag og økonomi. Og sidst men ikke mindst, så er vi også mange i landbruget, der er ramt af den seneste 1? måneds ekstreme tørke, som både har ramt vintersæd og vårsæd - i hvert fald i dele af Danmark.
Prisstigningerne på det, vi producerer på landbrugsjorden, har sat gang i prisudviklingen på alle vores fødevarer og skabt stor uro i hele verden omkring fødevareforsyningen. Hele baggrunden er, at produktionen de senere år har været mindre end forbruget, og det har bragt lagrene ned, så der er usikkerhed omkring forsyningen.Som udgangspunkt er det godt for os, at priserne stiger, men det har samtidig skabt ubalance for en lang række produktionssektorer, som skaber usikkerhed for den enkelte landmand - ikke mindst for kødproducenterne.
Vi håber på, at markedet snart genfinder en fornuftig balance, formentlig på et højere niveau end det var for to-tre år siden. Men det er ikke i vi landmænds interesse, at priserne svinger så meget og skaber så stor usikkerhed om den fremtidige indtjening, og samtidig driver vores omkostninger op i et niveau, som ikke kan betales, den dag priserne igen falder.
Omkostningsstigningerne er først og fremmest drevet af de stærkt stigende oliepriser, som nu har nået et meget højt niveau. Det giver naturligvis nogle muligheder for at sælge også energi for landbrugsproduktionen - energi fremstillet af alle mulige former for biomasse fra vores erhverv. Den udfordring skal vi naturligvis tage op, men det skal først og fremmest ske i en fornuftig balance og på en måde så det ikke går ud over fødevareforsyningen. Når alt kommer til alt, så må fødevareforsyningen trods alt være det vigtigste, vi som landmænd står for.
Vi har med andre ord brug for finansiel stabilitet, vi har brug for stabile fødevarepriser, og samtidig har vi også brug for en stabil politisk udvikling i Europa. Jeg mener bestemt, at der må findes en særlig irsk løsning, så Europas andre 26 lande kan arbejde videre ud fra det grundlag, som er beskrevet i traktaten. Vi må sikre, at beslutningskraften er intakt i EU, og at de nødvendige beslutninger - ikke mindst omkring landbrugspolitikken - bliver vedtaget. Det vil være til gavn for hele Europa.
