Finansloven fremmer økologi og natur men glemmer vækst

Regeringen maler finansloven grøn med 30 mio. kr. ekstra årligt til både natur og økologi.

Det er de grønne tiltag og ikke vækstinitiativer, der springer i øjnene, når man ser med landbrugsøjne på årets finanslov, som regeringen har indgået med SF og Enhedslisten.

Finansloven byder blandt andet på flere penge til økologien. Regeringen afsætter 30 mio. kr. årligt de kommende fire år til at styrke økologisk produktion og afsætning. Det kan, sammen med de ekstra 25 mio. kr. til forskning i økologi, være med til at udvikle potentialet i dansk økologisk produktion.

Flere penge til natur

Også naturen nyder fremme på finansloven. Regeringen har allerede meldt ud, at der er afsat 195 mio. kroner til Naturplan Danmark. Med den endelige finanslovsaftale er der nu fundet 106,5 mio. kr. ekstra over fire år til en styrket indsats for naturen. I 2015 er det 30 mio. kr. Pengene går blandt andet til biodiversitetsgårde og mere skovrejsning.

Der er samtidig 2 mio. kr. ekstra årligt til øget test af pesticider. Det skal afsløre risiko for påvirkning af grundvandet, men også være grundlag for at flere midler kan blive godkendt på baggrund af tests og ikke modeller.

Endelig er der afsat 2,5 mio. kr. til biodiversitetsgårde, hedder det i den politiske aftale. Det er til støtte af landbrug, der bevarer gamle husdyrracer og plantesorter.

Bevarer forskning

På forskningssiden lægger finansloven op til at bevare det niveau, der ligger i dag, og som er steget i de seneste finanslove.

Faktaboks

Finansloven

  • Finansloven er det danske statsbudget, som viser størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter.
  • Finansloven for 2015 er blevet til gennem et forlig mellem Socialdemokraterne, de radikale, regeringen, SF og Enhedslisten

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle