Det er slemt at få fire økonomiske lussinger på ét år. Alligevel har hver tredje svineproducent pænt overskud.
Regnskaberne er ikke gode, men måske heller ikke så slemme som frygtet.
Det kunne Finn Skotte, VKST, fortælle på LVKs årsmøde for nylig.
»2016 og 2017 vil nok stå som nogle af de bedste år, svineproducenter kommer til at opleve. 2018 står i skarp kontrast hertil«, sagde Finn Skotte.
Han kaldte hændelser i 2018 for fire lussinger til svineproducenterne.
For det første var høsten en tredjedel mindre end normalt. For det andet steg foderet efter høst markant. For det tredje endte noteringen på sølle 8,67 kr., og endelig blev efterbetalingen kun 80 øre fra Danish Crown.
»Regningen for den ringe høst landede næsten alene hos svineproducenter. Ikke hos planteavlerne eller mælkeproducenterne«, sagde økonomikonsulenten.
Derfor ligger de hidtil afsluttede svineregnskaber på minus ½ mio. kr. mod et plus på tre mio. kr. i 2017.
»Hertil skal lægges, at man kun har betalt halvdelen af regningen for den ringe høst. Den sidste del kommer i 2019«, understregede han.
Selv om der som gennemsnit er underskud, fremhævede han, at den bedste tredjedel af regnskaberne alligevel viste pæne overskud, så med det rette set up har det været muligt at tjene penge.
Høje kapacitetsomkostninger
Finn Skotte fremhævede, at mange svineproducenter har høje omkostninger til arbejdskraft, forsikringer, el og vedligeholdelse af staldanlægget. Hertil kommer renter og afskrivninger.
For en typisk svineproducent ligger kapacitets- og kapitalomkostningerne på 4.500 kr. pr. årsso og 120 kr. pr. produceret slagtesvin.
Når prognosen for 2019 ligger på 9,88, er det dog et niveau, hvor de fleste svineproducenter kan få økonomien til at hænge sammen.
»Det ændrer ikke ved, at økonomien i første og andet kvartal vil være stram mange steder«, sagde han.
Først efter et fald i foderpriserne og en stigning i noteringen bliver økonomien bedre.
Overvej salg
Finn Skotte havde for nylig medvirket i tre-fire tilfælde, hvor yngre svineproducenter drosler deres produktion ned og finder en anden levevej.
»I stedet for at være svineproducenter er de gået på arbejdsmarkedet, og har eventuelt udlejet bygningerne eller ændret dem til andet formål«, fortæller han.
Med en arbejdsindkomst på 300-350.000 kr. er de ofte bedre stillet, end de ville have været ved at fortsætte med at producere f.eks. 5.000 slagtesvin.
Faktaboks
Økonomi:
- På baggrund af knap 100 svineregnskaber tegner der sig et billede af, at det økonomiske resultat ender omkring minus ½ mio. kr. for 2018.
- Det var tilsvarende på plus 3 mio. kr. i 2017.
- Finn Skotte påpeger, at regningen for den ringe 2018-høst kun er halvt betalt. Den sidste halvdel af regningen bliver først betalt i indeværende år.
