Fire topdirektører: Sådan overlever vi

Alle fire CEO’er i landbrugets store andelsskaber er på podiet, når L&F og LandbrugsMedierne markerer 100 året for Landbrugsraadet med en debat om fremtiden

Peder Tuborg, Arla. Jais Valeur, Danish Crown. Kristian Hundebøll, DLG. Henning Haahr, Danish Agro. Til sammen har de fire topchefer ansvar for en omsætning på over 200 mia. kr., over 50.000 ansatte og titusinder af landmænds økonomiske trivsel. Og 20. juni vil de for første gang stille op til en samlet debat om, hvordan fremtiden ser ud for erhvervet, deres virksomheder og deres ejere.

Anledningen er markeringen af 100 året for skabelsen af Landbrugsraadet i 1919. Det var skelsættende, da landboforeninger og andelsselskaber efter mange års diskussioner gik sammen under samme paraply og skabte den sammenhæng fra jord til bord, der har en meget stor del af æren for dansk landbrugs stærke position i dag. Og det skal markeres med en seriøs, fremadrettet debat.

Holder sammenholdet?

Denne enestående debat skal give svar på, om det 100 årige samarbejde også kan holde i dag. Andelsvirksomhederne er for længst vokset fra at være lokale mejerier, slagterier og foderstofforretninger til at være internationale spillere i verdensklasse. På samme vis er landmanden i år 2019 en professionel forretningsmand, hvis virkelighed er uendeligt langt væk fra fortidens små blandede husdyrhold.

Denne ændrede virkelighed stiller helt nye krav til samarbejdet og virksomhedernes strategi, som de fire topchefer vil give hver deres bud på og vil blive udfordret på i en debat med Børsens chefredaktør Niels Lunde som ordstyrer.

Klima, web, råd...

Debatten bliver hovedpunktet på en konference på Axelborg 20. juni, afholdt af L&F og LandbrugsMedierne med støtte fra en række fonde. Derudover vil bl.a. tidl. EU-kommissær og nuværende formand for tænketanken Concito, Connie Hedegaard, diskutere landbrugets klimaindsats med L&F-direktør Anne Arhnung. Samspillet mellem landmand, rådgivning og virksomheder bliver sat til debat mellem Ejnar Schultz, Seges, Kim Koch, Agri Nord, Søren Søndergaard, Sagro og Arlas formand Jan Toft Nørgaard, styret af tidl. vicepræsident Bent Claudi Lassen. Digital vismand Jan Damsgaard, CBS, fortæller om betydningen af de store globale spillere som Amazon og Alibaba stiller for erhvervet. Endelig uddeles Yaras pris for Årets Præstation - og det hele afsluttes med en fest for de 100 år sammen.

Faktaboks

En dag om fremtiden:

  • 100 året for Landbrugsraadet markeres med en konference 20. juni på Axelborg
  • Begrænset deltagerplads. Pris 1.800 kr. plus moms
  • Køb billet på www.landbrugsavisen.dk/100år

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle