Firmaer kan få testet klovplejemidler mod betaling

Det er især klovplejemidlernes forebyggende effekt, der kan afprøves i det nye tilbud.

Duer ikke!

Det var karakteren til tre forskellige typer af klovplejemidler, da Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum, og Dansk Kvæg testede midlerne. Resultatet blev offentliggjort i oktober, og fabrikanterne af de forskellige midler var ikke helt tilfredse med resultatet af undersøgelsen.

Unfair er bare et af de mange ord, der senere er blevet brugt af fabrikanterne af de mange klovplejemidler.

Nu får de mulighed for at få oprejsning for det forsmædelige testresultat, når Dansk Kvæg åbner mulighed for at lade firmaerne afprøve midlerne et for et - mod betaling.

"I øjeblikket bliver klovplejemidlerne solgt ved, at et firma får en journalist til at skrive om en landmand der har gode resultater med et bestemt middel. Men det er jo ikke godt nok," siger dyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg.

Det er især klovplejemidlernes forebyggende effekt, der kan afprøves i det nye tilbud.

Helbreder ikke

I undersøgelsen fra oktober blev det slået fast, at klovplejemidlerne ikke helbreder digital dermatitis.

Undersøgelsen var den første af sin art i verden. I 12 forskellige besætninger lod man 100 køer gå gennem klovbade, hvor den ene side var fyldt med rent vand, den anden side med klovplejemiddel. Køernes klove blev ikke vasket, før de gik gennem badet, som blev skiftet hver gang 100 køer havde passeret det.

worsoe@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle