Familien Skorstens-gaard har ukrainske elever og mister retten til at være lære-sted. De vil klage til Undervisnings- ministeriet
Det svier slemt, hvis en læremester mister retten til at have elever under erhvervsuddannelsesloven.
Men det er sket på I/S Tvillinghøjgaard ved Hadsten hos far og søn, Knud og Flemming Skorstensgaard.
De fik afslag på en ansøgning om fortsat at være lærested, men beholdt godkendelsen til gårdens tre elever, indtil de er færdige med praktikken.
Uddannelseskonsulenten, som er kommet på gården i mange år, var for en godkendelse. Det var 3F-gruppeformand Thomas Møller, Århus, ikke, hvorefter Henning Gregersen, sekretariatsleder i Jordbrugets Uddannelser, Videncentret for Landbrug, skar igennem og holdt sig til samme begrundelse som 3F. Begge lagde til grund, at ansøgerne på Tvillinghøjgaard ikke var indstillet på at bruge de ressourcer, der kræves for at oplære elever.
"Ansøgningen synes udelukkende at være fremsendt med henblik på at få dækket virksomhedens behov for arbejdskraft," hedder det blandt andet i afslaget fra Henning Gregersen, Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser, der oplyser, at denne holdning også kom til udtryk via telefonsamtaler før og efter besigtigelsen.
Strid om ord
Familien Skorstensgaards elever kommer fra Ukraine. Det begyndte for seks-syv år siden, da det var umuligt at få danske elever. Siden har der i en kort perioder været danske elever, men fortrinsvis ukrainere, tre ad gangen.
Familien Skorstensgaard har været glad for ukrainerne.
"De er modne og dygtige, når de først er "holdt i hånden" de første tre-fire måneder," siger Knud Skorstensgaard.
"Vi synes, det her er dybt uretfærdigt," siger Flemming Skorstensgaard, der indrømmer, at han blev irriteret over et ordspil, da Thomas Møller fra 3F blev ved at spørge, om danskerne ikke var dygtige og kom med hentydninger om, at ukrainerne bare var billig arbejdskraft.
"Det gider jeg ikke høre på. Der er mange dygtige, danske elever, og der er dygtige ukrainere. De er faktisk lige dygtige, når først de er lært op," svarede Flemming.
Han afviser, at ukrainerne er billig arbejdskraft. Løn og arbejdstid er den samme som for danske elever, som man endda i år kan få tilskud til på 50.000 kr. pr. praktikplads og 70.000 kr. til næste år.
Skjult dagsorden
På Tvillinghøjgaard har der tidligere været unge i skolepraktik og elever fra sociale væresteder. "Dem havde vi jo, fordi vi giver os tid til dem," siger Knud Skorstensgaard. Han er så vred over afgørelsen fra Fællesudvalget, at han vil påklage den til Undervisningsministeriet.
Hvad skal gården med 210 malkekøer og permanent 450 dyr i de moderne stalde gøre, hvis de hverken må have danske eller udenlandske elever? Ja, Knud Skorstensgaard har den faste overbevisning, at 3F's dagsorden er, at de kan ansætte ufaglært ukrainsk medhjælp med tilladelse fra Udlændingeservice. De koster noget mere og vil være emner for medlemskab i fagforeningen, siger den pensionsmodne kvægbruger, der ønsker at advare sine kolleger og råder dem til at belægge deres ord med omhu, hvis de udpeges til besigtigelse.
Knud Skotrstensgaard er særlig bitter over, at én enkelt person i Fællesudvalget kan træffe den endelige afgørelse om godkendelse af et praktiksted.
Derfor dansk standard
"For mig var der ingen tvivl om nej'et. Vi skal følge erhvervsuddannelsesloven, og den indeholder nogle krav. Når de ikke opfyldes, er det en ren sekretariatsafgørelse at afslå," siger Henning Gregersen.
"Jeg er ikke ude for at godkende til en dansk elev. Jeg er ude for at godkende til en dansk erhvervsuddannelse med de regler, der er. Det er min indstilling til den faglige uddannelse. Man kan jo søge igen, hvis man ændrer indstilling og retter op," tilføjer Thomas Møller fra 3F.
