Flere forhandlere har overskud

Især et større antal af de mindste maskinhandlere har fremgang.

Efter særdeles hårde 2008/09-regnskaber, så lysner det nu hos maskinhandlerne.

En regnskabsanalyse, som maskinforhandlernes egen brancheorganisation har udarbejdet viser, at især de mindre maskinhandlere med mellem to til ni ansatte igen giver overskud.

Otte ud af ti virksomheder giver overskud mod kun hver anden sidste år.

Hos de mellemstore er det uændret seks ud af ti.

For de største med over 50 ansatte kører hver anden med underskud.

Dansk Maskinforhandlerforenings direktør Michael Husfeldt siger, at mange medlemsvirksomheder først og fremmest har fået tilpasset deres omkostninger til et generelt lavere niveau.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle