3F har i flere år kørt kampagne for at få landmænd til at tegne overenskomst, og det ser ud til at virke.
Det er ikke nok at være flink ved sine medarbejdere og give dem gode arbejdsforhold og passende løn. Mange landmænd føler sig nødsaget til at have papir på det, det vil sige en overenskomst, så de ikke risikerer, at mejerier, grovvareselskaber og aftagere af deres produkter afviser at hente mælk, grise og kartofler.
Flere og flere landmænd har derfor tiltrådt 3Fs overenskomst med jordbruget eller meldt sig ind i en arbejdsgiverforening, der har overenskomst. Det bekræfter forhandlingssekretær i 3F, Morten Fischer-Nielsen.
3F har i nogle år kørt målrettet efter at få flere mælkeproducenter til at tegne overenskomst. Angiveligt fordi kvægbrugene bliver større og større. Det er bl.a. den kampagne, som har båret frugt.
»Et slag på tasken er, at 10-20 nye mælkeproducenter har tegnet overenskomst i det seneste år«, siger han.
Samtidig har landmænd fået overenskomst, fordi de har meldt sig ind i en arbejdsgiverforening, som har overenskomst med 3F, nemlig GLS-A. Eller landmænd har selv henvendt sig til 3F for at tiltræde overenskomsten, forklarer Morten Fischer-Nielsen.
Stigende interesse
Ifølge Stephan Petersen, kommunikationskonsulent hos GLS-A, har foreningen 600 medlemmer inden for jordbrugsområdet, og de oplever stigende interesse for medlemskab. GLS-A ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange nye, de har fået, men der er nettofremgang.
»Vi får løbende nye medlemmer«, siger han.
Generelt oplever han, at der er større fokus på at indgå overenskomst også blandt kvæg- og mælkeproducenter. Det kan være, fordi landmanden ønsker støtte fra en arbejdsgiverforening, faste rammer for løn og arbejdsforhold, eller fordi medarbejderne ønsker overenskomst. Men også fordi 3F presser landmændene.
»Vi får løbende henvendelser fra landmænd, der er blevet kontaktet af 3F. Så kan vi hjælpe dem med at få mest muligt ud af situationen«, siger han.
Samtidig mener han, at mange bliver positivt overraskede over, hvor fleksibel overenskomsten er.
Fordobling af medlemmer
Kristelig Arbejdsgiverforening, KA, har også haft fremgang. Antallet af rene landmandsmedlemmer er ifølge direktør Karsten Høgild på et år vokset med 70 til i alt 150 medlemmer.
»Landbrug har ikke haft tradition for overenskomst, men de er ved at have en størrelse, så de ser sig selv som en virksomhed, og så kommer det«, siger han.
På landbrugsområdet forhandler KA overenskomst med Det Faglige Hus. KA har lang tradition for at have små og mellemstore virksomheder som medlemmer. Selv om en landmand har overenskomst med Det Faglige Hus, kan han godt risikere konflikt med 3F, der har hovedretten til at tegne overenskomst med jordbruget.
»Det er nu ikke vores erfaring, at det sker. Det ville også se underligt ud, hvis 3F bruger krudt på landmænd, der har ordnede forhold«, siger Karsten Høgild.
Ifølge Morten Fischer-Nielsen bruger 3F kræfterne dér, hvor de får mest ud af det.
Faktaboks
Den danske model og overenskomst
- Den danske model er indrettet sådan, at det er 3F, der har tegningsretten, når det gælder overenskomst med jordbruget
- En landmand, der ikke har tiltrådt en 3F overenskomst, kan altså risikere konflikt med 3F, selv om han har overenskomst med en anden fagforening
- 3F bruger angiveligt deres kræfter der, hvor de mener af få størst effekt af en aftale
