Flest vil have dyrevenlige æg

Størstedelen af danskerne fravælger i dag burægget til fordel for skrabeæg, økologiske æg og frilandsæg.

Andelen af buræg er styrtdykket siden 2010, og for første gang udgør de nu under halvdelen af æggesalget. Det skriver Politiken.

Ifølge nye tal fra Landbrug & Fødevarer udgør burægget nu kun 47 procent af det samlede salg mod 61 procent i 2010. Til gengæld er de økologiske ægs andel steget fra 17 procent i 2010 til 21 procent i 2014.

»Folk køber flere og flere af de æg, der er lavet efter en dyrere produktionsmetode, og det er jo godt for os«, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Landbrug & Fødevarer, til Politiken.

Han bemærker dog, at danskernes fravalg af buræg også har sine problemer.

»Buræg giver det laveste forbrug af foder og det laveste CO2-aftryk, så man skal gøre sig klart, at det også har konsekvenser«, siger han til Politiken.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle