FN og forpligtende fællesskaber

Takket være en hurtig og kontant reaktion fra L&F og en række andelsselskaber slap vi i denne omgang for at få dobbeltbeskattet overskud fra andelsvirksomhederne.

Men at forslaget overhovedet kom frem vidner om, at rød stue nok ikke længere går så meget op i solidaritet og forpligtende fællesskaber. Ydermere var timingen påfaldende: FN har hvert år et temaår, og i 2012 har det været kooperative virksomheder, altså andelsselskaber. Netop i denne uge afsluttes dette tema, og der fortsættes med et nyt for 2013.

Uanset at Danmark er et af de mest andelsprægede lande, har dette tema mig bekendt overhovedet ikke været omtalt her i landet hverken officielt eller på græsrodsniveau, og efter at L&F er dannet, er der heller ikke et fælles forum for selskaber og medlemmer til diskussion af fortsat tilpasning og udvikling.

Andelsvirksomhederne har ellers udvist stor robusthed under finanskrisen og har generelt mødt betydelig politisk velvilje og opbakning. Vi står over for en udfordring i at synliggøre værdier og resultater for næste generation. Eller lukker og slukker vi og lader »sig selv nok«-tankegangen tage over?

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle