DLG er med sine opkøb i den tyske grovvarekoncern HaGe blevet medejer af en af Europas mest effektive foderfabrikker.
De er de færreste virksomheder der kan prale af at have deres egen grænsekontrol. Men det kan HaBeMa, en af Europas største foderfabrikker.
Fabrikken, som det DLG-ejede selskab HaGe ejer 42,5 procent af, ligger nemlig på frihavnen i Hamburg, og for at komme frem til den, skal man igennem told- og grænsekontrollen.
Placeringen er ikke tilfældig. Med 330 meter kajplads, der tilbyder 12 meter fridybde, er HaBeMa nemlig parat til at tage imod de blandt andet mange tusinde ton soja, korn og majs, der hvert år bliver indskibet til fabrikken fra især Syd- og Nordamerika, for så senere at blive lavet om til foder til køer, svin, heste og andre husdyr. Hvert år behandler fabrikken 1.300.000 ton grovvare, som igen bliver til 420.000 ton færdiglavet foderblanding. Resten bliver blandt andet til råvarer, fodermidler og behandlet majs.
"Fabrikken er stort set fuldautomatiseret. Det skal den være for at kunne være konkurrencedygtig, for lønomkostningerne er høje. De folk der arbejder her er specialister, som vi selv har uddannet, og som har et meget grundigt kendskab til foderbranchen," fortæller Christian Schorling, ingeniør og produktudvikler på HaBeMa.
Forsinkelser koster
En meget stor del af det korn, majs og hvede, der bliver behandlet af HaBeMa, kommer fra de nordtyske landmand. Andet kommer blandt andet fra danske landmænd, men den største del af fabrikkens råvarer bliver dog leveret af skibe der sejler varerne ind fra Syd- og Nordamerika.
Skibene rummer typisk seks lastrum til såkaldte bulk-varer, altså f.eks. løst soja. Der kan være 7.500 ton i hvert rum. At tømme et lastrum på 7.500 er dog lidt af en logistisk prøvelse. Kranens grab kan nemlig ikke gribe fat i al sojaen, med mindre det bliver skubbet sammen i en bunke midt i lastrummet. Derfor sænker HaBeMa to gravkøer ned i hvert lastrum, som så kører sojaen sammen mod midten. En øvelse der gentager sig flere gange om ugen.
"Det er meget vigtigt med præcision og grundighed. Hver last er jo mange millioner Euro værd, så vi ønsker ikke, at noget skal gå til spilde. Samtidig er vi oppe mod meget høje fragtrater, så det koster dyrt, hvis vi forsinker skibet. Det skal simpelthen tømmes på den aftalte tid," fortæller Christian Schorling.
Eksplosionsfarer
Fra skibene går råvarerne ind i HaBeMas enorme lagerhaller. Her ligger det, indtil det indgår i foderproduktionen på fabrikkens fodermølle. At gå i de store haller er lidt som at gå i et spøgelseshus. Et svagt hvidt støv ligger stille i luften, og man skal ikke opholde sig mange minutter i hallen, før man kan mærke, at ens vejrtrækning bliver generet.
En gravko er i gang med at skubbe rundt på foderet, og skæret fra dens roterende blinklys giver en næsten uhyggelig stemning.
"Det er ikke mange timer hver dag, at der ikke arbejdes her. En af hemmelighederne bag en effektiv foderfremstilling er, at man får varerne fra skib gennem produktion og videre ud til kunden så hurtigt som muligt," fortæller Christian Schorling.
Hurtighed må dog aldrig gå forud for grundighed, understreger den tyske ingeniør:
"For nogen år siden blev en af vore konkurrenter her på havnen raseret af en kæmpe eksplosion. Det fine støv fra foderfremstillingen er jo letantændeligt, og enhver kan sige sig selv, hvad der sker, hvis flere ton støv bliver antændt i en lukket silo," lyder det belærende fra Christian Schorling.
HaBeMa kan i alt tømme 10.000 ton råvarer fra skibe om dagen og kan sende 250 ton foder ud af fabrikken på lastbiler i timen.
