Foreningsliv

Sommermøde i Agri Nord 5. juli kl. 17.00-19.00. Mød Søren Gade og Niels Jørgen Pedersen.
Mødet holdes hos I/S Fuglsang på adressen Ndr. Borremosevej 10, Sjøstrup, 9600 Aars.
I/S Fuglsang driver 600 malkekøer og 400 hektar. Dørene åbnes kl. 16.30, og inden mødet er der mulighed for at se besætningen.
Efter mødet er Agri Nord vært ved øl/sodavand og sandwich.
Tilmelding af hensyn til forplejningen senest mandag 2. juli på tlf. 96 34 51 02 eller jbk@agrinord.dk.

Landbo Limfjord opfordrer landmændene til at være opmærksomme på, at der nu er ny ansøgningsrunde, hvis man vil søge tilskud til miljøteknologi for 2012.
Til ansøgningsrunden i 2011 ansøgte Landbo Limfjord om tilskud til 34 teknologier fordelt på 16 ansøgninger. Der blev bevilget tilskud til 29 teknologier med et samlet tilskudsgrundlag på over 11 mio. kr. og et samlet tilskud på 4,4 mio. kr. svarende til 2,8 pct. af puljen. Der var afslag til 5 teknologier. Informationsmøde 3. juli på Landbo Limfjord.

Onsdag 11. juli kl. 18.30, Kragskovhede Statsfængsel, Sindalvej 110-112, 9981 Jerup.
På fængslets landbrug er der Hereford stude- og kviehotel med malkekvægskvier fra landbruget på andre fængsler i Danmark. I markbruget dyrkes salgsafgrøder og grovfoder til kvæget. Skovbruget sælger hovedsagligt brænde til private.
Efter ca. en times rundvisning er der oksekød klar til grillen. En aften for alle, der har lyst til at se på kødkvæg og nyde en sommeraften med socialt samvær.
Pris: Voksne 90 kr. og børn 40 kr. Øl, vand og vin kan købes.
Tilmelding senest onsdag 4. juli til Jørgen Larsen på tlf. 98 95 82 35 eller KvægRådgivningen på tlf. 96 24 25 34.

Søernes foderforbrug svinger meget fra besætning til besætning. Det kan skyldes, at man bruger for meget foder, men det kan også skyldes, at man f.eks. har en anden polterekruttering eller længere diegivnignstid, end dem man sammenligner med.
LandboNord Svinerådgivning har lavet et lille regneprogram, som ud fra din produktions nøgletal kan udregne, hvad det forventede foderforbrug i soholdet skal være. Du kan selv teste foderforbruget med programmet, som du finder på www.landbonord.dk under nyheder. Programmet er lavet i Excel, men i en version som flere andre regnearksprogrammer også bør kunne åbne.
Kontakt SvineRådgivningen på tlf. 96 24 18 81 ved spørgsmål.

Lykke Friis og Simon Kollerup er talere ved LandboThys sommermøde 3. juli hos familien Nicolajsen på ’Gammelbygaard’, Villerslevvej 75, 7755 Bedsted.
Der bydes på helstegt gris og musikalsk underholdning. Læs mere på www.landbothy.dk.

Tirsdag 3. juli kl. 14-16: Rundvisning hos mælkeproducenterne Vagn og Erik Nørby, I/S Nr. Budsgård, Ringvej 52, Nr. Nissum, 7620 Lemvig.
Gård med malkekøer i løsdriftsstald og på græs. Der er mulighed for at opleve malkning af de 180 køer fra kl. 15 samt gå rundt og se på dyrene og maskinparken.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.

Torsdag 5. juli kl. 14-16: Rundvisning hos grønsagsproducent Jens Erik Nielsen, Sinkbækvej 14, Flynder, 7660 Bækmarksbro. På gården Vester Hede dyrker Jens Erik Nielsen kartofler, persille og dild. Derudover producerer Jens Erik 5.000 slagtesvin om året.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle