Kimbrerkroen i Aars
Torsdag 6. marts kl. 19.30-22.00
Kom til faglig aften med fokus på grovfoder. Vi ser på en række emner såsom hvordan man får den billigste foderration - med meget græs eller majs. Hvordan man beregner fremstillingsprisen på grovfoder, og hvad man kan bruge den viden til. Hvor vidt ribbehøstet korn kan erstatte valset korn i foderrationen.

Oplægsholderne er konsulenter fra Agri Nord samt to gårdejere, der fortæller om egne erfaringer med henholdsvis pløjefri dyrkning og ribbehøstet korn.

Det koster 200 kr. at deltage. Ingen tilmelding. Se mere på agrinord.dk

Hobro
Onsdag 12. marts kl. 9.00-16.30

Agri Nord planterådgivning holder obligatorisk opfølgningskursus for landmænd, som vil opretholde deres sprøjtebevis/sprøjtecertifikat. Sprøjteopfølgningskurset udbydes i samarbejde med Lundbæk Landbrugsskole og er et AMU-kursus. Der kan søges VEU-godtgørelse for dem, der er berettiget til det.

Alle, som fik sprøjtebevis/sprøjtecertifikat i 2009/2010, skal på kursus inden sprøjtesæsonen og senest 1. juli 2014, hvis de endnu ikke har været på opfølgningskursus.

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors
Tirsdag 11. marts kl. 9.30-15.00Mark Online Basic er et registreringsværktøj for den professionelle planteavler. Men føler du ikke, at du har helt styr på Mark Online Basic, så er kurset Mark Online Basic for landmænd lige noget for dig. På kurset lærer du bl.a. at indtaste data til sprøjtejournalindberetning, lave sprøjteplan for den kommende sæson samt justere markplan (inkl. efterafgrøder). Med Mark Online Basic får du overblik og fuld dokumentation for alt, hvad du har udført i marken. Kurset afsluttes med at arbejde med egne data.

Målgruppe: Landmænd, nye og let øvede i brug af Mark Online Basic. Pris: 1.200 kr. inkl. forplejning, ekskl. moms. Husk tilmelding på tlf. 96 15 30 00 eller mail@landbo-limfjord.dk senest 4. marts kl. 12. Yderligere oplysninger kan fås hos planteavlskonsulent Henning Hougaard.

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive
Torsdag 13. marts kl. 13.00-16.00
Kom på grovfoderskole og hæv udbyttet og kvaliteten i grovfoderet. Vi fokuserer på det tværfaglige samspil mellem mark og stald og ser på, hvordan viden og motivation kan skabe positive resultater på din ejendom med hjælp fra en faglig sparringspartner og f.eks. vejning af udbytte m.m. Infodagen er en appetitvækker og introduktion til Grovfoderskolen. Alle interesserede mælkeproducenter er velkomne. Infodagen er gratis. Evt. senere deltagelse i Grovfoderskolen afregnes efter tidsforbrug fratrukket evt. AMU-støtte. Ring evt. og forhør nærmere hos planteavlskonsulent Ole Kruse, Landbo Limfjord, tlf. 96 15 30 35. Tilmelding senest 6. marts på tlf. 96 15 30 00 eller mail@landbo-limfjord.dk.

Landboskolen, Danmarksgade 1, Brønderslev
Tirsdag 11. marts kl. 19.00
Generalforsamling med efterfølgende foredrag af tidligere præst i Brønderslev, Jens Fjendbo. Uanset alder og livssituation har vi altid et skib på bedding, er på vej til et nyt sted i tanke og handling.

Auning Idræts- og Kulturcenter, Sdr. Fælledvej 5c, 8963 Auning
Tirsdag 4. marts kl. 18.00
Djursland Landboforening vil traditionen tro være vært ved smørrebrød fra kl. 18.00 på generalforsamlingen. Der er tilmelding til smørrebrød, og det kan ske på landboforeningens hjemmeside eller ved direkte kontakt til sekretariatet på 87 91 20 00.

Dagsorden til generalforsamlingen vil være at finde i Medlemsbladet og på landboforeningens hjemmeside og vil som sædvanligt blive udsendt sammen med årsregnskabet til medlemmerne inden generalforsamlingen. Foreningens udvalg vil inden generalforsamlingen have holdt deres respektive beretningsmøder, hvorfor der på generalforsamlingen alene vil være valg til formand, fritvalgte til bestyrelsen, fritvalgte til Åbent Landbrug og valg til revisor. Aftenen sluttes af med indlæg ved Thorkild Dahl, journalist, korrespondent på TV2.

Landbocentret i Følle
Torsdag 6. marts kl. 19.30-22.00
Der sættes fokus på den stigende bestand af hjortevildt og især kronvildt og den manglende afskydning. Nogle betegner dette som en succes, mens andre nærmere vil betegne forvaltningen som en fiasko. Det er disse problemstillinger, samt de muligheder der ligger i den nugældende lovgivning, og hvad man som landmand selv kan gøre, vi vil tage op på mødet. Sandor Markus fra Naturstyrelsen Kronjylland deltager. Landboforeningen er vært ved kaffe og kage.

Birk Centerpark 24, Herning
Onsdag 5. marts kl. 19.30
Dagsorden iflg. lovene.

Industrivej 53, Lemvig
Torsdag 6. marts kl. 19.00
Årsmøde i driftsøkonomi- og regnskabsudvalget. Beretninger, regnskabsresultater 2013 for udvalgte kvæg- og svinebedrifter, aktuelle skattenyheder og valg til driftsøkonomi- og regnskabsudvalg.

Arrangør: Driftsøkonomi- og regnskabsudvalget. Tilmelding på tlf. 96 63 05 44 eller ll@lemvig-landbo.dk senest onsdag 5. marts kl. 12.

LMO, Asmildklostervej 11, Viborg
Torsdag 6. marts kl. 10.00-14.30
Der er pres på priserne på olieprodukter – rapsfrø, soja- og palmeolie. Vi ser på, hvornår den lave pris skal udnyttes til at købe sojaskrå langt frem, og hvornår mon der skal sælges yderligere af 2014-rapsavlen.

De lange renter er stigende, og man kan dels overveje noget afdækning af renterisikoen, dels overveje at gå ud af eksisterende swapaftaler. Hvad koster det, og hvad siger krystalkuglen? Kom og få den nyeste viden og mulighed for at dele dine erfaringer med kolleger. Indlægsholderne er John Jensen, analytiker for Agromarkets, og Hans Fink, cheføkonom hos LMO. Der vil blive serveret kaffe og brød fra kl. 9.45. Tilmelding til Tina Andersen på e-mail: tia@lmo.dkMercantec, H.C. Andersens Vej 9, Viborg
Onsdag 12. marts kl. 13.00
Seniorklubben tager på besøg hos Mercantec, H.C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg. Vi får en rundvisning og en orientering om de tekniske uddannelser på de forskellige afdelinger. Se evt. www.mercantec.dk. Besøget slutter med kaffe ca. kl. 15. Pris 30 kr. Tilmelding senest 4. marts. 87 28 22 00.

Morsø Landbrugsskole, Nykøbing M
Tirsdag 4. marts kl. 19.00-22.00
Politisk og faglig beretning. Valg til bestyrelsen. Spændende indlæg, Finn Kistrup: »Arbejdsglæde er et valg«. Ingen tilmelding. Alle interesserede er velkomne.

Avant Danmark, Låsby
Onsdag 12. marts kl. 19.30
Kom og besøg Avant Danmarks nyligt opførte showroom i Låsby. Her findes parkmaskiner, motoriserede redskaber til haver, kirkegårde, snerydning, jordflytning og jordbearbejdning.

Vi får en rundvisning og mulighed for snak omkring diverse redskaber. Virksomheden giver en kop kaffe m,m. Pris: 30 kr./deltager. Tilmeldingsfrist 7. marts til telefon 87 28 26 77 eller 86 94 89 86, email: vibekewistilassen@yahoo.dk.

Hammershøj Forsamlingshus
Fredag 7. marts kl. 18.00-23.45
Landbosenior holder 15 års jubilæum med en jubilæumsfest i Hammershøj Forsamlingshus. Vi serverer en tre retters menu. Pris pr. kuvert kr. 200, drikkevarer købes til rimelige priser. Tilmelding 28. februar, tlf. 86 65 24 32, max. 120 deltagere (først til mølle ). Mvh. Bestyrelsen.

Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk
Tirsdag 11. marts kl. 9.30-15.15

Traditionen tro holdes Faglig Dag med aktuelle emner samt driftsresultater fra både team kvæg og planterådgivning. Se program på www.vjl.dk hvor også tilmelding kan ske med angivelse af, hvilken del, man ønsker at deltage i. Dagen afslutter med et foredrag af MF Søren Pind, der fortæller om, hvordan det politiske liv i 1980rne lærte af erhvervslivet. Og om hvordan det nu er vendt om. Tilmelding senest 3. marts på tlf. 96 80 12 00 eller på www.vjl.dk. Arrangør: Vestjysk Landboforening

Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Fredag 28. februar kl. 14.30-19.30
Dette års Svineforum stiller skarpt på udvikling og strategi. Målet er at give ejere og ledende medarbejdere indspark til at lægge (nye) strategier og se nye muligheder for fremtidens produktion. Svineproducent Niels Kristian Oien fortæller, hvordan han forholder sig til udvikling og strategi i sin svineproduktion.

Dyrlæge Rikke Nielsen, Boehringer Ingelheim, forklarer, hvordan sundhedsstyring kan fungere som en del af strategien i den moderne svineproduktion, mens Jesper Jensen, SVG, fortæller om sine forventninger til markedet i forbindelse med salg af smågrise til udlandet.

Afslutningsvis ser professor Johannes Nørgaard Frandsen, SDU, på, hvordan landbruget har udviklet sig fra Morten Korch til professionel virksomhed. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Niels Bohrs Vej 2, Kolding
Tirsdag 11. marts kl. 18.30
KHL holder ordinær generalforsamling tirsdag 11. marts kl. 18.30. Se dagsorden og tilmelding på www.khl.dk.

Århus teater
Torsdag 10. april
Teatertur til Århus. Se musicalen Les Miserable med Stig Rossen i hovedrollen. Fantastisk musik og en gribende historie med budskabet om, at alle har ret til et værdigt liv.

Pris: 800 kr. inkl. by-rundtur med guide og spisning. Tilmelding til Gunnar Lilholm, tlf. 97 18 70 44. Afg. Brande Hallen 12.30, Lidl i Grindsted 12.50, Give Kirke 13.15.

Fulbyvej 15, Sorø
Onsdag 5. marts kl. 19.00
Sjællandske Familielandbrug holder generalforsamling onsdag 5. marts kl. 19. Fulbyvej 15 i Sorø. Der er fællesspisning kl. 18.00.

Generalforsamlingen holdes som et aftenmøde med håb om, at flere af vore medlemmer vil deltage. Du kan møde vor nye formand for Familielandbrugssektionen, Lone Andersen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding til generalforsamling / spisning til Margit Hoffmann Sørensen, tlf. 57 86 50 15 eller mhs@gefion.dk snarest af hensyn til køkkenpersonale og indkøb.

Osted kro
Tirsdag 11. marts kl. 19.30Roskildeområdets Familielandbrug holder ordinær generalforsamling tirsdag 11. marts kl. 19.30 på Osted Kro. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen vil økonomikonsulent Troels Nielsen fra Gefion tale over emnet »På vej ud af erhvervet«. Emner som pension, efterløn, opsparing, skat, sociale ordninger med mere vil blive berørt. Det vil også være aktuelt for dig, der allerede har forladt erhvervet, og for dig der vil blive i erhvervet nogle år endnu.

Alle medlemmer er velkomne. Med venlig hilsen, bestyrelsen v/ Karl Frandsen, formand

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle