Fem hammermøller og en skivemølle formaler byg og hvede fint og opfylder krav til kapacitet.
De kan alle sammen, hvad de skal – men skivemøllen bruger mindst energi til det.
Det er resultatet af en test af forskellige fabrikater af formalingsmøller – fem hammermøller og en skivemølle, Videncentret for Svineproduktion har gennemført.
Det, møllerne kan, er at formale byg og hvede fint og honorere de opstillede krav til kapacitet. Skivemøllen med cirka 20 procent lavere energiforbrug og cirka 25 procent højere kapacitet ved fin formaling af lagerfast byg og hvede i forhold til hammermøllerne.
Testen blev gennemført i Skiolds testhal i Sæby og omfattede hammermøller fra Skiold, President, Moderne Kornbehandling, Øgendahl og Big Dutchman samt en skivemølle fra Skiold. Opgaven var at formale lagerfast byg og hvede samt gastæt opbevaret hvede. Byg skulle formales, så henholdsvis 50, 65 og 80 procent af partiklerne var under 1 mm, og lagerfast hvede og gastæt hvede, så 8o procent af partiklerne var under 1 mm.
Energiforbruget var ret ens på de fem hammermøller ved lagerfast hvede, i gennemsnit 1,03 kWh pr. 100 kg, mens skivemøllen klarede sig med 0,82 kWh. Ved fin formaling af lagerfast byg varierede energiforbruget fra 1,16 kWh til 1,67 kWh pr. 100 kg. Skiolds skivemølle og møllen fra Moderne Kornbehandling havde det laveste forbrug på henholdsvis 1,16 kWh og 1,27 kWh pr. 100 kg.
Energiforbrug og kapacitet kunne ikke sammenlignes for gastæt hvede, da vandprocenten i kornet svingede fra testdag til testdag. Alle møllerne kunne dog formale det gastætte korn fint.
Sammenhæng
Der var sammenhæng mellem formalingsgrad og energiforbrug og kapacitet. Når byg blev formalet, så 10 procentenheder flere af partiklerne var under 1 mm, krævede det i gennemsnit 0,24 kWh ekstra energi og nedsatte kapaciteten med 400 kg pr. time.
Men fin formaling giver den bedste produktionsøkonomi, hovedsagligt på grund af bedre foderudnyttelse. Fin formaling kan dog medføre et forhøjet niveau af maveforandringer hos grisene.
»Man skal formale så fint, som grisene kan tåle det, når det gælder smågrise og slagtesvin,« siger chefforsker Michael Holm, VSP.
Ud fra testresultaterne vurderer han, at udgiften til det øgede energiforbrug ved fin formaling kun udgør cirka 10 procent af den besparelse i foderforbruget, en finere formaling medfører.
