Formand: Vi er stadig en attraktiv branche

Svineproducenterne i Iowa føler sig ikke bremset af kritiske foreninger.

Kritik og kamp er ikke noget, der afskrækker Iowas svineproducenter fra at stikke snuden frem. De arbejder nemlig på højtryk for at mindske aftrykket på klimaet og skabe gode rammer for deres ansatte, lyder det fra producenterne selv.

»Der vil altid være nogle dele af samfundet, der kritiserer vores erhverv. Men som det ser ud nu, er det en lille del, der til gengæld råber meget højt. Vores opgave er at varetage vores arbejde og forbedre os så meget, vi kan, mens vi forsøger at skabe en fornuftig dialog med kritikerne«, konstaterer formanden for Iowas Svineproducenter, Gregg Hora.

Det handler om den rigtige arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft er ikke et ukendt fænomen i dansk landbrug, og den samme tendens er begyndt at brede sig i Iowa. Men det er ikke fordi, folk ikke har lyst til at beskæftige sig med dyrepasning, forsikrer Gregg Hora.

»Den store vækst i svineproduktionen har skabt en masse arbejdspladser og har også bragt unge tilbage i landbruget. Men vi skal kæmpe for at beholde den gode arbejdskraft«, siger han.

»Som arbejder i svineproduktionen tjener man et godt stykke over mindstelønnen. Men selvfølgelig kræver det den rigtige, arbejdsomme person, for at jobbet stadig er attraktivt«, forklarer han. Gennemsnitligt bliver en staldpasser betalt 16 dollars, eller 104 kroner, i timen ifølge Gregg Hora.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle