De kommende retentionskort vil vise, at der er områder, hvor en stor del af kvælstoffet forsvinder, inden det når havet. Der er drænmålinger overflødige.
Retentionskortene, der kommer til januar, er det store samtaleemne for mange landmænd, som frygter deres skæbne, hvis retentionskortene brændemærker jorden. Men for de fleste landmænd er det en unødvendig bekymring. Det mener Charlotte Kjærgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Retentionskort viser, hvor meget kvælstof der forsvinder op i den blå luft, inden det når havet. I områder med høj retention påvirkes vandmiljøet meget lidt af, at der bruges ekstra gødning på markerne.
Det er en vigtig pointe, at kvælstof-retentionen ikke kun foregår i marken men også foregår under transporten via grundvand og overfladevand ud til havet.
»Hvis vi ikke kender den samlede retention ud til havet og kun fokuserer på drænmålinger, vil landmænd i områder med høj retention risikere at blive overreguleret. Så får de ikke medregnet den retention der sker, efter at kvælstoffet har forladt marken,« siger Charlotte Kjærgaard.
Retentionskortet giver mulighed for at målrette indsatsen mod områder, hvorfra kvælstoffet rent faktisk ender i havet. Der kan målinger have større relevans.
Charlotte Kjærgaard mener, at en del af bekymringen mod retentionskortet kan skyldes, at landmænd opfatter områder med lav retention som en permanent klassificering af deres arealer. Det behøver det ikke være. Landskabets samlede kapacitet til at omsætte kvælstof, inden det når havet, kan øges. Det kan ske med reetablering af vådområder eller etablering af minivådområder i tilknytning til dræn.
»Ved at tænke i helheder og fælles indsats på deloplandsniveau vil det være muligt at øge kvælstofretentionen. Der bør selvfølgelig være så megen fleksibilitet, at indsatser, der øger områders samlede retention, løbende bliver indarbejdet,« siger Charlotte Kjærgaard.
Utilfredshed i erhvervet
I landbruget er retentionskortene ikke populære nu.
»Det er ikke noget, vi har opfundet, og de er ikke i nærheden af, at de duer,« siger Ivar Ravn, direktør på Videncentret for Landbrug.
Men landbrugets organisationer ønsker en anden kvælstofregulering end i dag. Derfor har LandbrugsAvisen bedt dem om at pege på, hvordan de mener, at landbruget skal miljøreguleres.
