Forskerne forsimpler god økologisk tilstand

Af Morten Høyer, direktør og Niels Peter Nørring, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer 

Inden for direktivets rammer og sammen med vores nabolande er det besluttet, at udbredelsen af vandplanter skal være på næsten samme niveau som for 117 år siden. Dét mål er i sig selv svært at nå de steder, hvor en genetablering af plantevækst er nødvendig. Siden dengang er der nemlig røget meget spildevandsslam i fjorden, stenrev er blevet til havnemoler, og klimaet har forandret sig – for blot at nævne et par af de udfordringer, der gør genetablering i bedste fald svær, i værste fald umulig.

Der er en række store og komplekse udfordringer i forhold til at opfylde EU’s krav. I Danmark har Aarhus Universitet haft opgaven med at definere præcis hvordan, vi løser dem. Al kompleksiteten danses der imidlertid elegant uden om ved hjælp af en række forenklinger, der i sidste ende sætter lighedstegn mellem vandplanters udbredelse og landbrugets kvælstofudledning. Et lighedstegn, der ikke har meget med hverken EU-direktiv eller virkeligheden at gøre. Et lighedstegn, der fører til de ekstremt voldsomme indsatskrav til landbruget, vi nu står over for. Og så længe kompleksiteten ikke tages i betragtning, er der ingen garanti for, at indsatserne vil føre til de krævede forbedringer af vandmiljøet.

Vandplanters udbredelse er blevet til kvælstofbegrænsninger på samme måde som en fjer kan blive til fem høns. En lang række af valg og forenklinger, der hver for sig kan syne små, men sammen bliver de til en kæde, der fører langt ud på overdrevet.
”Anden akvatisk flora” er betegnelsen i Vandrammedirektivet for det, vi her kalder vandplanter, og som blandt andet omfatter havgræsserne. Ålegræs er den mest udbredte havgræs i Danmark, og der findes historiske målinger at sammenligne med. Forskerne vælger derfor kun at se på ålegræs, når udbredelsen af vandplanter undersøges, selvom direktivet lader alle arter tælle med.

Mange steder kan forenklingen fungere, men situationen bliver absurd i for eksempel Ringkøbing Fjord, hvor ”langstilket havgræs” og ”børstebladet vandaks” dominerer plantelivet. Disse arter har så stor udbredelse, at status ville være ”god tilstand” for parameteren vandplanter, hvis alle arter fik lov at tælle. Nu er fjorden i stedet kategoriseret som værende i ”ringe tilstand”, når det gælder vandplanter, fordi der er så lidt ålegræs.
Begrebet ”udbredelse” forsimples ligeledes voldsomt. Der findes målinger helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet af, hvor langt ud i vandet ålegræsset voksede. Det er en bekvem reference, så i stedet for at undersøge arealudbredelsen af ålegræs, som der ikke findes historiske data for, nøjes forskerne med dybdegrænsen.
Men endnu en gang kan det have utilsigtede, og ganske alvorlige, konsekvenser, for udbredelse og dybdegrænse er ikke det samme. Og en stor og sund bestand af vandplanter på lavere vand er, økologisk set, bedre end en tynd stribe langt ud i vandet.

I Sverige tages begge dele i betragtning, og det fører til den pudsighed, at den økologiske tilstand for ålegræs i Øresund bedømmes som ”høj”, den bedste tilstandsklasse, i Sverige, mens tilstanden i den danske del af sundet bedømmes som ”ringe”. Vi stiller os stærkt tvivlende over for, om der kan være så stor forskel på tværs af det smalle sund!

Endnu mere absurd er konsekvensen, nemlig at de østdanske landmænd på grund af ålegræssets tilstand skal reducere kvælstoftilførslen til dét vand, der ved modsatte kyst, hvad angår ålegræs, åbenbart ikke fejler noget!
Én ting er at fastlægge, hvilken økologisk tilstand de forskellige vandområder er i. Noget andet er at finde ud af, hvordan tilstanden forbedres, hvor det er nødvendigt. Her beslutter forskerne at nøjes med at bestemme hvilken klarhed, vandet må have, for at lysmængden gør plantevækst på den ønskede dybde mulig. Vandets klarhed antages derefter i en yderligere forsimpling alene at være bestemt af kvælstoftilførslen.

Det er helt rigtigt, at lys er en forudsætning for plantevækst. Men det er langt fra den eneste forudsætning, og særligt genetablering af en ålegræsbestand er svær. Der er behov for rolige strømforhold og gode bundforhold, for at planterne kan etablere sig. Hvis en eng af ålegræs er forsvundet, er det ”læ”, den kunne give nye, spirende planter, også væk, der er kun få frø, og bunden kan hurtigt forringes. Det betyder, at en ond cirkel skal brydes, hvis vi skal opnå en større udbredelse. Det har været en realitet helt siden 1930’erne, hvor sygdom reducerede ålegræsbestanden dramatisk. Allerede 30 år efter det årstal, 1900, som vi skal sammenligne med, var ålegræsset altså langt fra de opstillede mål.

At opnå klart vand er heller ikke enkelt. Vandets klarhed afhænger ganske rigtigt af algevæksten, som har relation til næringstilførslen, men den afhænger også af mange andre faktorer. For eksempel mudder på bunden, der hvirvler op, når vandet bevæger sig, og som blandt andet kan skyldes stenfiskeri, muslingeskrab eller slam fra urenset spildevand, der kan blive liggende i årtier.

Det er tvingende nødvendigt, at forskerne giver en reel bedømmelse af vandområdernes tilstand, ikke en bedømmelse baseret på, hvad der er lettest at måle. Og udredningen af, hvad der skal gøres for at opfylde EU’s krav, må forholde sig til virkelighedens kompleksitet og ikke blot til en stiliseret fremstilling baseret på lettest tilgængelige data!

Flora i Ringkøbing Fjord

• Ringkøbing Fjord bliver kategoriseret som værende i ”ringe økologisk tilstand” i forhold til parameteren ”anden akvatisk flora”, det vil sige vandplanter såsom tang og de forskellige arter af havgræs
• Det skyldes en ringe forekomst af ålegræs, som er den eneste art, der undersøges for i Danmark
• Fjordens lille bestand af ålegræs har af en række årsager ikke spredt sig i mange år, til trods for klart vand
• Til gengæld har fjorden en stor bestand af langstilket havgræs og børstebladet vandaks; to andre arter af vandplanter. Faktisk vokser de to arter så langt ud, at de når ud over den dybdegrænse, der definerer god økologisk tilstand
• Det giver derfor ikke mening at kategorisere Ringkøbing Fjord som værende i ringe tilstand for denne parameter
• Ringkøbing Fjord har allerede klart vand, og andre plantearter end ålegræs trives. Der er altså ingen indikation af, at yderligere kvælstofreduktioner i oplandet til fjorden vil betyde, at ålegræsset skulle brede sig